El-prisen eksploderer i eftermiddag
Se her, hvornår på dagen strømmen er billigst. Tallene opdateres automatisk time for time.
Frem til klokken 16 ligger den rå elpris på nul kroner i hele landet, men herfra eksploderer priserne.
Det skriver TV2 Vejret.
Vinden er fra sidst på eftermiddagen aftagende, hvilket har en medvirkende årsag til, at elpriserne i løbet af aftenen stiger til mere end 2,5 kroner pr. kilowatttime.
Alle priser i den her artikel er inklusiv moms men eksklusiv afgifter / nettarif.
Ved at følge strømprisen time for time, kan man planlægge, hvornår man eksempelvis skal vaske tøj eller oplade sin elbil. Vær opmærksom på, at priserne for Øst- og Vestdanmark ofte kan være ens, mens der nogle dage kan være en forskel.
Vær desuden opmærksom på, at der pr. 1. januar er indført nye nettariffer, så mange steder er afgiften høj imellem klokken 17.00 og 21.00. Find dit netselskab her.
Elprisen time for time i eftermiddag
Priserne herunder er angivet i kroner pr. kW time inklusiv moms - eksklusive afgifter/nettarif.
På grafen kan du se "spotprisen" time for time torsdag eftermiddag.
Mange danskere har variabel strømpris og kan derfor med fordel bruge strømmen, når den er billig og grøn.
Der er masser af penge at spare på elregningen, hvis man bruger strøm på de rigtige tidspunkter.
Ofte er det om natten, at strømmen er billigst og mest grøn, men blæser det meget, kan prisen være lav i hele døgnet.
I sommerhalvåret spiller solen også en stor rolle for prisen. Skinner solen fra en skyfri himmel, vil elprisen ofte være lav midt på dagen.
Den strømpris, der vises herover, er uden afgifter og nettarif, så vær opmærksom på, at din endelige elpris vil være højere. Elafgiften og nettarrif ligger typisk på cirka halvanden krone - dog er nettariffen dyrere fra oktober til marts mellem klokken 17.00 og 20.00.