Derfor føles alt så dyrt for tiden: Største prishop i næsten 40 år
Prisstigninger på fødevarer og energi er med til at skabe det største prishop i næsten 40 år.
Forbrugerpriserne var i april 6,7 procent højere end samme måned sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik tirsdag.
Det er den største stigning, forbrugerpriserne har taget på et år siden 1984.
Ifølge Danmarks Statistik er det stigende priser på el, fødevarer, brændstof og gas, der særligt trækker det samlede prisniveau op.
Ikke alt er blevet dyrere - men meget er
Fødevarepriserne er steget med 7,7 procent det seneste år, viser tal fra Danmarks Statistik.
Priser er det seneste år steget med en fart, der ikke er set siden 1984, viser tal fra Danmarks Statistik tirsdag.
Fødevarepriserne har det seneste år været med til at hive prisniveauet op. Det seneste år er fødevarepriserne steget med 7,7 procent.
Dykker man ned i tallene, kan man se, hvordan prisudviklingen ser ud på bestemte varegrupper.
Her kan du se et udpluk af nogle af de fødevaregrupper, der har oplevet de største prisstigninger det seneste år:
- Pastaprodukter og couscous: 25,4 procent.
- Margarine og andre vegetabilske fedtstoffer: 23,1 procent.
- Mælk: 21,4 procent.
- Frossen frugt: 19 procent.
- Okse- og kalvekød: 18,6 procent.
- Pizza og madtærter: 18,2 procent.
- Yoghurt: 17,2 procent.
- Mel og gryn: 14,9 procent.
- Babymad: 14,6 procent.
- Lamme- og gedekød: 14,5 procent.
- Olivenolie: 13,7 procent.
- Morgenmadsprodukter: 13,1 procent.
- Syltetøj, marmelade og honning: 12,2 procent.
- Fjerkræ: 11,7 procent.
- Ost: 11,7 procent.
- Sukker og lignende: 11,5 procent.
- Kaffe: 11 procent.
- Cigaretter: 10,3 procent (Bemærk, at her er der tale om en afgiftsstigning, red.).
- Frisk frugt: 9 procent.
I den anden ende af skalaen er der også varegrupper, der er faldet i pris de seneste 12 måneder:
- Smør: -11,9 procent.
- Chips og lignende: -8,2 procent.
- Mineralvand og kildevand: -3,6 procent.
- Spiritus og likør: -3 procent.
- Æg: -2,4 procent.
- Salt, krydderier og køkkenurter: -2,2 procent.
- Læskedrikke: -1,3 procent.
Kilde: Danmarks Statistik
Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre får de voksende priser en mærkbar betydning for husholdningernes økonomi.
- Av, det gør vanvittigt ondt på danskernes pengepung. Vi taler om de kraftigste prisstigninger siden 1984, skriver han i en analyse af priserne.
Læs også
- Gør vi det op i kroner, skal en børnefamilie i dag bruge omkring 30.000 kroner mere for at opretholde det samme årlige forbrug som for et år siden. Det er et alvorligt stort indhug i en families husholdningsbudget.
- Inflation er ikke længere noget, der primært tales om, men nu noget danskerne mærker meget mere kontant på indkøbsturen, skriver han.
Inflationen er taget til de seneste måneder
Ikke siden 1984 er forbrugerpriserne steget med samme hastighed, som de gjorde i april.
Igen i april slog prisstigningerne rekord med en stigning på 6,7 procent på et år. Det er det største hop, inflationen har taget, siden 1984.
Se her, hvor meget højere forbrugerpriserne har været det seneste år i forhold til den samme måned året forinden:
April 2022: +6,7 procent.
Marts 2022: +5,4 procent.
Februar 2022: +4,8 procent.
Januar 2022: +4,3 procent.
December 2021: +3,1 procent.
November 2021: +3,4 procent.
Oktober 2021: +3,0 procent.
September 2021: +2,2 procent.
August 2021: +1,8 procent.
Juli 2021: +1,6 procent.
Juni 2021: +1,7 procent.
Maj 2021: +1,7 procent.
April 2021: +1,5 procent.
Marts 2021: +1,0 procent.
Februar 2021: +0,6 procent.
Januar 2021: +0,6 procent.
Kilde: Danmarks Statistik