Blæsevejr aflyste flere tog
Togrejsende opfordres til at tjekke Rejseplanen for de nyeste ændringer i køreplanen, der er påvirket af blæsevejret.
Opdatering
Klokken 18 kører der igen tog på strækningen Aarhus-Langå-Struer. Det oplyser Banedanmark på Twitter. Rejsende opfordres dog fortsat til at orientere sig på Rejseplanen.
Stormvejret påvirker søndag togtrafikken flere steder i landet. Det oplyser Banedanmark på Twitter.
Senest er det trafikken på strækningen Aarhus-Langå-Struer, der indstilles på grund det voldsomme vejr.
Arriva arbejder på at finde erstatningsbefordring, lyder det på selskabets hjemmeside. Men rejsende opfordres alligevel til at tjekke Rejseplanen inden afrejse.
Aflyste inde stormen kom
Allerede søndag meddelte DSB, at regionaltogene mellem Aarhus H, Fredericia og Esbjerg er aflyst. Begrundelsen var, at storm ofte medfører væltede træer og andet, der kan genere trafikken.
Der forventes dog normal drift mellem landsdelene med InterCity- og InterCityLyn, men InterCityLyn+ er aflyst mellem CPH Lufthavn og Aarhus H i begge retninger.
Det vides ikke, hvornår den normale togdrift genoptages.