TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
16. sep 2023, kl. 10:35

Agnes er uovervindelig: - Vi skal nå det, så længe vi har tiden med hende

I juni fik Pamm Mielcke et opkald fra en god ven. I september vendte hun og datteren Agnes Mielcke hjem fra deres livs cykletur.

Pamm og Agnes Mielcke (tv.) havde ikke cyklet sammen, siden hun blev syg.
Pamm og Agnes Mielcke (tv.) havde ikke cyklet sammen, siden hun blev syg. Foto: Kristian Skjødt
  • IDKA Ida Elisabeth Karlsen
    Ida Elisabeth Karlsen

- Jeg troede aldrig, at vi ville komme til at cykle sammen igen, men det gjorde vi.

Pamm Mielcke fra Skæring og hendes datter Agnes Mielcke på ni år cyklede i begyndelsen af september sammen fra Flensborg til Skagen. 

Invitationen kom fra en nær ven, Micheal Dvinge, som for seks år siden var ude for en cykelulykke, der resulterede i, at han blandt andet fik en invaliderende hjerneskade.

Hans passion for cykling skulle dog ikke lægges i graven, og han besluttede sig derfor for et vildt projekt, Tour de Jylland, som han inviterede Pamm Mielcke og datteren med til.

Ideen bag cykelturen var at inspirere andre med et handicap, samt at vise, at man kan opnå flotte resultater trods udfordringer.

Derfor vidste Pamm Mielcke, at hun og datteren var nødt til at deltage.

- Agnes fik en nakkeskade, da hun var tre år gammel. Derudover blev hun som seksårig diagnostiseret med en sjælden lidelse kaldet NCL2. Det et en uhelbredelig neurologisk degenerede sygdom med et hastigt forløb, som der endnu ikke findes en kur for, siger Pamm Mielcke.

Tror på mirakler

Inden Agnes Mielcke blev syg, legede hun med andre børn, spillede musik, dansede, klaterede og meget andet. 

Men da hun blev tre år, var noget pludselig ikke, som det plejede at være.

- Hun mistede sproget og motoriske færdigheder. Det betød, at hun stoppede med at snakke, da hun var fire år. Agnes kan stadigvæk se, og hun klarer sig godt trods sine odds. Men statistikken siger, at børn med hendes diagnose kun bliver mellem 10-15 år, siger Pamm Mielcke og understreger, at de tror på mirakler og derfor ikke lever efter dette.

Alle tjekkede op på Agnes og jeg undervejs. Når det hele er håbløst, er det rart at mærke det håbefulde
Pamm Mielcke

Ikke desto mindre var det at komme med på cykelturen derfor vigtigere end nogensinde før.

- Det var en måde at give Agnes en tur, hvor jeg samtidig levede min egen drøm ud. Jeg viste, at vi er uovervindelige. Vi var bare helt almindelige mennesker, som var ude og cykle. Sygdommen fyldte ikke noget, siger Pamm Mielcke.

Frygtede du, om noget ville gå galt undervejs?

- Overhovedet ikke. Jeg troede aldrig, at vi ville komme til at cykle igen, men det gjorde vi. Gik det galt, so be it. Jeg ville ikke have været turen foruden, siger Pamm Mielcke.

Det hele spillede bare

Efter Michael Dvinge fik ideen om at cykle fra Flensborg til Skagen, planlagde han sammen med sin kone og Pamm Mielcke resten af cykelturen i fællesskab.

Otte dage, otte etaper og otte timers cykling hver dag. Det var udgangspunktet med turen. 

Det kan dog være uforudsigeligt at være på cykeltur, når man har et handicap. 

- Vi hvilede på fjerdedagen og tilbagelagde den etape i bil. Cykeltraileren, som Agnes sad i, skulle lige rettes til. Samtidig havde jeg også lige behov for at tjekke op på Agnes. Hun er vant til en stille hverdag, derfor skulle jeg lige sikre mig, at hun havde det godt, siger Pamm Mielcke og understreger, at Agnes elskede hver en del af turen. 

Cykelturen gav mor og datter noget at stå op til, hvilket de havde savnet.
Cykelturen gav mor og datter noget at stå op til, hvilket de havde savnet. Foto: Kristian Skjødt

Turen er til dels finanseret af en fond, som Pamm Mielcke oprettede til anledningen. Det lykkedes hende desværre ikke at samle det forventede beløb ind.

Derudover er turen også blevet til ved hjælp fra lokalsamfundet, hvor familien bor. Resten har Pamm Mielcke betalt af egen lomme.

- Det var rørende, hvordan så mange gerne ville hjælpe. Jeg satte cyklen, cykeltraileren og det handicapudstyr jeg havde monteret, sammen, og det hele spillede bare, siger Pamm Mielcke, som også fortæller, at de kun nåede at testkøre det hele to gange inden afgang. 

Kørte væk fra problemerne

Undervejs på turen droppede forskellige mennesker ind og støttede op om projektet ved at cykle med. 

Nogle kendte familien, andre var Michael Dvinges venner. Fælles for dem var dog, at de var med til at skabe en kæmpe fællesskabsfølelse hos Pamm Mielcke, som stadigvæk bliver rørt, når hun tænker på oppakningen.

- Alle tjekkede op på Agnes og mig undervejs. Når det hele er håbløst, er det rart at mærke det håbefulde. Folk sagde 'ej, hvor er i seje', og det gav virkelig en følelse af ikke at være alene, siger Pamm Mielcke.

Pamm Mielcke er alenemor til to piger.
Pamm Mielcke er alenemor til to piger. Foto: Kristian Skjødt

Dagligdagen hos familien Mielcke har i mange år været præget af sygdom. 

En tur som denne var derfor en måde at glemme det hele på.

- Det er længe siden, jeg har grint så meget, som jeg gjorde på turen. Vi kørte væk fra vores problemer. Det var så rart for Agnes ikke at være centrum for det, der ikke kunne lykkes. Hun var ikke en hindring, hun var bare med og mærkede, at de voksne hyggede sig, siger Pamm Mielcke. 

Mens Agnes stadig er her

Efter en veloverstået cykeltur er familien Mielcke klar til mange flere eventyr.

Gennem foreningen Make-A-Wish Danmark kan man ansøge om at få et ønske opfyldt til et barn eller ungt menneske, som har en alvorlig sygdom.

Familien fra Skæring har netop fået godkendt deres ønske og kan derfor se frem til en autocamperferie i nærmeste fremtid. 

- Vi tager både cykeltrailer og cykler med. Vi skal blæses igennem og opleve en hel masse. Jeg er slet ikke sikker på, at vi kommer hjem igen, siger Pamm Mielcke og griner. 

Derudover er Pamm Mielcke i dialog med Dansk Handicap Forbund om at skabe en undergruppe, hvor privatpersoner kan arrangere småture. 

Med det initiativ håber hun på at kunne inspirere andre med et handicap tæt ind på livet til ikke at miste modet. 

- Vi skal nå de her ting med Agnes, så længe vi har tiden med hende, siger Pamm Mielcke.

Del
facebook mail

Læs også

  • Cykel5

    Michael blev hjerneskadet i voldsom ulykke: Nu har han en vild plan

    15. jul

Mest sete

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

    Ons 08:23
  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

    Ons 09:38
  • Uniform på jobbet

    I dag har din buschauffør og kassemedarbejder måske uniform på

    Ons 06:44
  • Hanne Roed kræftsag

    Hårde anklager: Novos guldæg bliver tørret af på os

  • Anders Kühnau

    Kuhnau slår alarm: Problemer kan være livstruende for patienter

  • ambulance-og-behandler_200ppi

    Region Midtjylland: - Vi har alvorlige udfordringer på hospitalerne

  • Demonstration

    Giver akutfunktion dødsstødet og bruger 832 millioner på nybyg

  • Direktør Henrik B. Nielsen

    Djurs Sommerland investerer 30 millioner i ny forlystelse

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Elisabeth Güven

    Elisabeth og 463 andre børn får gratis fritidstilbud

  • Michael Kofoed

    Michael har planen klar: Sådan gør vi den sorte naturgas grøn

  • Stensagerskolen2

    Udvidet skole endeligt åbnet: Men - det kniber allerede med pladsen

  • 20230927-210409-L-5568x3712ma

    Silkeborg vandt sikkert, Randers reddede sig på straffe og Lyseng fik prygl

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

  • havnen-foraar-den-gamle-by-stor

    Efter næsten 30 år: Nu stopper han i jobbet

  • IMG_9984

    Landevej spærret efter solouheld - person sad fastklemt

  • Danmarks Største Stalker

    Forsvarer anklager kvinde for at opsøge stalkers opslag

  • 20230707-113931-L-5315x3543ma

    Danish Crown tilbagekalder kød solgt i hele landet

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet