322 kvinder protesterer mod sexisme i dansk politik

322 kvinder, der alle er nuværende eller tidligere medlemmer af et politisk parti, sender nu et opråb om sexisme i politik.

Det sker i et debatindlæg rettet direkte til ledelserne i de politiske partier.

I debatindlægget, der bringes i Politiken, beretter de 322 kvinder om et stort omfang af sexisme og fysiske krænkelser til politiske møder, på Christiansborg og i sociale sammenhænge i partierne.

- Det skal være slut nu, partierne må en gang for alle erkende problemet og skride til handling, skriver kvinderne.

79 af dem har valgt at dele deres beretninger om oplevelser med sexisme og overgreb i partierne. Kvinderne fremstår anonyme, men Politiken kender deres identitet.

- Én blandt os har oplevet at få en finger stukket op i skridtet af et folketingsmedlem til et landsmøde under festen, hvor hun dansede med en anden partifælle. De fandt det begge vældigt morsomt, lyder én af de 79 beretninger, som Politiken bringer.

Bag initiativet står fire kvinder, der har indsamlet 322 underskrifter som et opråb om sexisme og krænkelser i dansk politik.

Massiv opbakning

Underskrifterne er indsamlet blandt nuværende og tidligere medlemmer af stort set alle politiske partier repræsenteret på Christiansborg.

- Det var voldsomt. Vi kunne bare sidde og se det vokse i vores hænder, fortæller Camilla Søe, medlem af Venstre, fra initiativgruppen til Politiken.

Mange af beretninger er aldrig blevet anmeldt eller viderefortalt. Det kan skyldes, at kvinderne føler loyalitet mod deres partier, lyder det fra initiativgruppen.

Rystet over historier

På Christiansborg er de politiske ledere, Politiken har talt med, chokerede over mængden og voldsomheden i flere af beretningerne.

- Det er en bølge, der kører, og det er tydeligt, at der er nogle oplevelser, som har været undertrykte i politik, siger Alex Vanopslagh, Liberal Alliances leder.

- Det, der kommer bag på mig, er de meget voldsomme hændelser, der bliver beskrevet, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

20210515-110842-L-1920x2751we

Dagens konfirmand kom tidligt i kongelig lære

Skærmbillede 2021-05-15 kl. 11.30.13

Trist majvejr fortsætter så langt øjet rækker

_DSC0162

Gellerup-demonstration endte uden sigtelser

20200727-180240-2-1920x1308we

Trods ny vejledning: Rejsebureau tror ikke på rejse-boom

Lige nu
20210511-152255-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Konservative vil stryge restriktioner og starte forfra

Lisbjerg forbrænding

Nu begynder afbrændingen af mink i Lisbjerg

Dagens mest læste