TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
24. mar 2023, kl. 16:26
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nyt købmandspar dropper fastlandet: - Vi ser det som en investering i familien

Et par fra Randers kommer til at drive købmandsbutikken på Tunø videre fra den 1. maj.

Anita og Anders Grønholdt Møller forventer at slå dørene op til købmandsbutikken den 1. maj. De tager fire børn med til Tunø.
Anita og Anders Grønholdt Møller forventer at slå dørene op til købmandsbutikken den 1. maj. De tager fire børn med til Tunø. Foto: Privatfoto
  • PAHE
    Palle Herløv
    Lokalreporter i Odder Kommune

De godt 65 beboere på Tunø kan ånde lettede op efter en periode med usikkerhed om, hvorvidt deres eneste købmandsbutik ville genåbne efter lukningen den 31. december.

Der er nemlig godt nyt fra Tunø-fonden, som har knoklet for at finde en ny købmand til butikken.

Det har den nu fundet i Randers-parret Anita- og Anders Grønholdt Møller, der har sagt ja til at "rykke teltpælene op" og blive øboere fra den 1. april og på ubestemt tid.

- Vi glæder os helt vildt. Vi har snakket om igennem længere tid, at vi gerne vil prøve at bo på en ø, og derfor var det oplagt at forfølge den her mulighed, siger Anders Grønholdt Møller til TV2 Østjylland.

- Det er samtidig en måde, hvor vi kan investere endnu mere i vores familieliv, fordi vi kan fokusere alle vores kræfter her og stige lidt af karriereræset. Det har vi brug for som familie, og det gælder særligt vores ældste søn, der har autisme. Det bliver godt for ham med al stilheden og naturen omkring sig, siger Anders Grønholdt Møller.

Det er Anita, der har erfaringen

Han kommer selv med en baggrund som soldat på Balkan og senest 16 år som chauffør i en logistikvirksomhed. Han er oprindeligt udlært bager, men den karriere stoppede på grund af allergi over for mel og margarine.

43-årige Anders Grønholdt er med andre ord helt grøn på købmandserhvervet, så det bliver 41-årige Anita, der skal gå forrest. Hun er nemlig butiksuddannet og har været i både Aldi, Dagli'brugsen, Frellsen Chokolade og Rema1000.

Parret har fire børn på 9 (tvillinger), 13 og 15 år, som kommer til at gå i skole i henholdsvis Hou og Odder.

- Hvad er jeres relation til Tunø?

- Jamen, vi har ingen. Børnene og Anita har aldrig været der, og jeg var der selv første og eneste gang under en lejrtur med folkeskolen for snart mange år siden. Men jeg kan mærke, at børnene glæder sig, selv om det har taget noget tid for dem at vænne sig til tanken om, at de flytter væk fra alle dem, de kender, siger Anders Grønholdt Møller.

I morgen, lørdag, tager parret til Tunø og får en snak med den tidligere købmand, så de kan lære af hendes erfaringer.

Det er et mål for det nye forpagterpar af købmandsbutikken, at den skal holde åbent uden for højsæsonen med turister.
Det er et mål for det nye forpagterpar af købmandsbutikken, at den skal holde åbent uden for højsæsonen med turister. Foto: www.tunoeturist.dk

Ekstremt vigtigt for øen

Tunø har været uden købmand siden den 1. januar, da den seneste købmand sagde farvel.

Siden har Tunø Købmandsandel arbejdet på at sælge andele, og det er lykkedes at tegne andele for 309.000 kroner, som omkring 250 personer "med kærlighed til Tunø" står bag, som foreningen skriver i en pressemeddelelse.

Pengene skal bruges til at stille garanti over for de firmaer, der leverer varer til butikken. Det er alt fra sodavand til gas og fyringsolie og altså ikke til dækning af et eventuelt driftsunderskud.

quote
Det har været lidt af et kludetæppe for beboerne at få handlet dagligvarer de seneste måneder
Jørgen Hastrup, formand for Tunø Fonden

Formand Jørgen Hastrup fra Tunø Fonden siger, at han stadig har svært ved at få armene ned af begejstring.

- Det er ikke rart at have en butik stående tom i et øsamfund, hvor der ikke er andre muligheder. Det har været lidt af et kludetæppe for beboerne at få handlet dagligvarer de seneste måneder, og kommunen har haft en mand til at hente og bringe varer fra havnen til fem-seks beboere, der ikke selv er i stand til at komme ud, siger Jørgen Hastrup.

Alle andre har skullet sørge for at handle, når de har været med færgen ovre på fastlandet.

- For turisterne - og dem kommer der altså omkring 60.000 af med færgen og dertil 8-9.000 i egne både hvert år - betyder det også virkelig meget, at de kan handle hos øens købmand. Det gør alting meget nemmere, siger Jørgen Hastrup.

Aftalen med Anders og Anita Grønholdt Møller løber fra den 1. maj til den 30. april 2026. Det er planen, at de skal evaluere på købmandslivet et år inden udløb, så både de og Tunø-fonden kan mærke efter, om samarbejdet skal fortsætte.

En del af aftalen er, at købmandsparret får lov til at bo til en lavere husleje det første halve års tid, så de har god tid til at falde på plads som familie og erhvervsdrivende.

Butikken er en del af kæden Let-køb, som dagligvarekoncernen Dagrofa står bag.

facebook twitter mail

Læs også

  • Købmandsgården Tunø

    Købmandsgård er måske reddet: - Jeg kan ikke forestille mig øen uden

  • Købmandsgården Tunø købmand

    Ny ø-købmand kan blive en, der aldrig har været på øen før

  • Købmandsgården Tunø købmand

    Nu lukker købmanden, men kampen for en ny er ikke slut

Mest sete

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Arne Daa Petersen

    Arne kom ud til dyreunge med brækkede knogler: - Få nu jeres hunde i snor

  • Musik på Toppen Nicklas Sahl

    Lokal stjerne spillede til havefest - hele familien dansede med

  • Randers pride

    Video: Regnbuefest fyldte gaderne

  • Hans Csösz (26)

    Sjældne fuglearter forsvinder - ræven er på spil

  • Brian Hertz

    Brian elsker sit job ved kassen – men én type kunder provokerer ham

  • Madklubben kvittering

    Tina rystet efter restaurantbesøg – skrev 'Skæv Øje' på kvittering

  • Mikkel og ringen

    Mikkels forsvundne ring dukkede pludselig op under fodboldkamp

  • Badebro

    Badebro lukkes ved populær sø – er for farlig

  • Indsamling 1

    Fodboldklub indsamler stort beløb til kræftramte børn

  • sol sommer strand stranden bade solbrændt solbade

    Hvert tredje barn bliver solskoldet i sommerferien

  • Liveblog
    frank drabssag

    Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Jesper Lund Klaris

    Lejrskoler kan være fortid: Forældre frygter store besparelser

  • tørke vanding mark landmand mark

    Populære grøntsager vil snart stige i pris, hvis regnen udebliver

  • Peter Belli og Poul Krebs

    Poul Krebs skrev med Peter Belli op til hans død

  • Vanding af tør plæne

    Vandværk nødt til at lukke for vandet: Hold igen med at vande græsset

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.