Storke besøger gravid
Højgravide Jannie Bolther fik i dag fint besøg
Tidligt i morges omkring klokken syv fik Jannie Bolthers mand øje på tre storke på parrets eng ved Robstrup nord for Grenaa.
Han var ude for at lufte hunden, da han fik øje på de sjældne fugle.
Tiltrak sig opmærksomhed
Hele dagen har biler fra nær og fjern forsigtigt kørt forbi engen for at få et glimt af de tre storke, som fløj videre omkring fem timer senere.
Storken er sikkert tegn på forår og på andre ting - og Jannie Bolther er da også gravid i 8. måned.
Men hun er ikke bekymret over, at det var hele tre storke, der besøgte hende i dag og ikke kun en.
- Nu er jeg jo blevet scannet, så jeg ved, at jeg kun har ét barn i vente. Men tre storke, det må være fordi, det er en stor baby, siger Jannie Bolther til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere om de tre storke på den højgravides mark i indslaget ovenfor.