Sigtet for røveri og syv indbrud
En ung mand på 17 år er sigtet for et røveri og to indbrud i går, onsdag, og derudover fem andre indbrud
Det er ikke så lidt, en kun 17-årig dreng bliver fremstillet for i retten torsdag.
Den unge mand er sigtet for et røveri og hele syv indbrud begået inden i perioden fra september sidste år og frem til i går, onsdag.
Ifølge Østjyllands Politi stod den unge mand bag både et røveri og to indbrud onsdag.
Røveriet blev begået mod Norddjurs Grenaa Nærkøb klokken 16.08. Her kom den 17-årige ind i butikken og bad om pengene, samtidig med at han lagde en grillkniv på disken.
Det fik han dog ikke noget ud af og forlod forlod butikken, hvorefter han blev anholdt uden for butikken kort efter.
- Derudover er han identisk med den mand, vi havde anholdt for to indbrud i går og så for fem yderligere i Grenaa-området, siger politiassistent Marianne Morgen.
Det er dog ikke usædvanligt, at den samme står bag en stribe lovovertrædelser:
- Det er typisk de samme, der laver flere indbrud, forklarer Marianne Morgen.