TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
6. apr 2019, kl. 19:16
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Østjyderne på gaden: Kærlighed skal ikke nedprioriteres

Børn har brug for et knæ at sidde på og en arm at søge trøst under. Det er der ikke altid tid til i daginstitutionerne i dag, frygter forældre, som kræver minimumsnormeringer.

Mange var samlet til demonstrationen i Randers, hvor en mand fra en megafon råbte: "Varme hænder, flere af dem, ellers går vi aldrig hjem!".
Mange var samlet til demonstrationen i Randers, hvor en mand fra en megafon råbte: "Varme hænder, flere af dem, ellers går vi aldrig hjem!".
  • Kirstin Stefánsdóttir Egekvist KIEG TV2OJ
    Kirstin Stefánsdóttir Egekvist
    Lokalreporter i Norddjurs Kommune

Fødder i alle størrelser gik lørdag side om side med barnevognshjul og ladcykler i demonstrationer i syv østjyske byer.

Demonstrationerne havde forskellig tilslutning, men budskabet var alle steder det samme: ”Flere voksne per barn i daginstitutionerne”.

- Jeg synes, det er smukt, at hele Danmark nu for alvor kan slå i bordet og sige: ”Det her kan ikke være rigtigt”, siger Anette Ruby Liebe, der er forælder og en af medarrangørerne af demonstrationen i Grenå.

Demonstration normeringer Aarhus
Læs også:
Se billederne: Tusinder demonstrerede for flere voksne i børnehaverne

- Det skal være sådan at man trygt kan gå på arbejde velvidende at ens børn er i en sammenhæng, hvor det ikke kun handler om, at vi er sikre på, at de har tør numse og mad, men hvor vi også er sikre på, at der kan blive grint og sunget og leget, forklarer hun og fortsætter:

- Børnene skal kunne komme op og sidde på skødet blive mødt af en voksen, der har tid til dem. Det er en umulig opgave, hvis man er én til 23.

Demonstranterne i Aarhus gik fra Store Torv til Rådhuspladsen.
Demonstranterne i Aarhus gik fra Store Torv til Rådhuspladsen. Foto: Nina Janjua

Minimumsnormeringer

Demonstrationerne i Horsens, Grenå, Randers, Silkeborg, Aarhus, Skanderborg og på Samsø var blot 7 af sammenlagt 57 demonstrationer over hele landet. 

En stor gruppe forældre står bag initiativet og har på få uger samlet næsten 30.000 medlemmer i en gruppe på Facebook.

Formålet var, at få et loft over, hvor mange børn der maksimalt må være pr. voksen i en daginstitution. 

Læs også:
Hemmeligheder fra vuggestuen: Den her mad elsker børnene

Et krav, som viceborgmester i Norddjurs Kommune Benny Hammer ikke giver meget for. 

- Jeg synes, det er for langt at få at have statsligt bestemte minimumsnormeringer. Det bliver for rigidt og for stramt. Der vil vi gerne have frihed og kommunalt selvstyre, siger han. 

Viceborgmesteren er dog helt enig i, at de nuværende normeringer i kommunen ikke er gode nok. 

- Jeg synes, det er fuldt berettiget, at de møder op og brokker sig over vores normeringer, siger han. 

VIDEO: Det er helt almindelige forældre, som aldrig tidligere har gjort sådan noget, der har arrangeret demonstrationerne i Randers og Grenaa.

Ikke tid til bleskift

I Randers Kommune mærker Simone Sehested Madsen de dårlige normeringer på egen krop. Hun er ung pædagog og har prøvet at være på arbejde, hvor hun ikke havde tid til at skifte børnenes bleer med det samme.

- Jeg har oplevet, at børn ikke har fået skiftet ble med det samme, fordi der ikke har været tid. Jeg har prøvet, at små børn må sidde alene og spise, fordi pædagogerne har skullet noget andet her og nu, siger hun under demonstrationen i Randers. 

Læs også:
14 anholdt under klimademonstration i Aarhus

Og det er helt forkert, mener hun. 

- Forskningen viser, at det er så vigtigt for børn, at de har tryghed og nærvær i institutionerne. Børnene opholder sig utrolig meget i institutionerne. Langt det meste af deres dagligdag foregår der og derfor er det vigtigt, at vi er pædagoger nok til at give dem tryghed i hverdagen.

Signe Sigsgaard von Burg demonstrerer for bedre normeringer sammen med sine børn i Randers.
Signe Sigsgaard von Burg demonstrerer for bedre normeringer sammen med sine børn i Randers.

Kærlighed er vigtigt

Signe Sigsgaard von Burg havde taget to børn med til demonstrationen i Randers, som omkring 600 mennesker anslås at have været med i. Hun har børn i daginstitutionen Midgård og gået på gaden, fordi hun mener, Danmark er på vej i den forkerte retning. 

- Danmark har haft tradition for at prioritere rigtigt på børneområdet. Nu har jeg gennem en årrække set, hvordan det bliver nedprioriteret mere og mere, forklarer hun. 

webdok cover dødfødt
Læs også:
Astrid fødte et englebarn

- Der er brug for flere voksne, fordi børn har brug for et knæ at sidde på og en arm at trøste sig under. Kærlighed skal ikke nedprioriteres i vores samfund. Det er virkelig vigtigt, lyder det.

I alt skønnes over 3000 østjyder at have deltaget i demonstrationerne lørdag.

facebook twitter mail

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Brandvæsen, 112, brandbil

    Lastbil med ild i ladet antændte flere brande

  • kondom sexogsamfund sex og samfund

    Kæmper for klamydiafrie studenter: Deler 2500 kondomer ud

  • Cita

    Dobermann'en Cita donerer blod for at redde liv

  • bo vestergaard hansen

    'For stor til at deltage i møde': Politiker raser over kollega

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Liveblog
    frank drabssag

    Alt fra dagens retsmøde: Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Kirkestien Allingåbro

    31-årig anholdt for at vise penis til fremmed kvinde

  • Skærmbillede 2023-06-09 kl. 14.06.38

    To uheld på fem minutter skabte kø på motorvejen

  • CLF - 080623 Manglende græsslåning 1930 - 080623 Still

    Lader græsset gro ved børnehaver og vuggestuer

  • ambulance

    16-årig i kritisk tilstand efter uheld

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Stensagerskolen

    Kæmperegning: Skolebyggeri bliver 40 millioner kroner dyrere

  • Aarhus Universitetshospital AUH sygehus Skejby

    Sygehus vil søge hjælp fra udlandet efter to kirurgers opsigelser

  • Brandvæsen, 112, brandbil

    Lastbil med ild i ladet antændte flere brande

  • politi 112 betjent betjente politibetjente politigenre

    Dement kvinde fundet i god behold

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.