TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
16. mar 2019, kl. 13:55
- Mere end 30 dage gammel

Kattegatcentret vinder stor pris - pingviner er stadig vigtige

Kattegatcentret er for tredje gang kåret som Nordens bedste akvarium.

I maj 2018 købte Kattegatcentret en ny sandtigerhaj.
I maj 2018 købte Kattegatcentret en ny sandtigerhaj.
  • cani
    Camilla Therkelsen
    Journalist

Kattegatcentret har ikke just været et sted forbundet med positive nyheder den seneste tid, hvor en debat om et nyt pingvincenter er blevet diskuteret over alt i den økonomisk trængte Norddjurs Kommune.

Flere politikere vil bruge kommunale kroner på at restaurere og udvide Kattegatcentret, selvom kommunen skal spare 392 millioner kroner over de næste fire år, blandt andet ved at fyre pædagoger og sundhedspersonale. 

pingvin

Læs også

Politikere overvejer at bruge penge på pingviner midt i økonomisk krise

Men nu kommer en god nyhed dumpende ned i Kattegatcentret fra vores svenske naboer.

Kattegatcentret er blevet kåret som nordens bedste akvarium af Sveriges største ferie-hjemmeside for børnefamilier, barnsemester.se.

Vi er jo super glade. Det er en vanvittig vigtig kåring i vores verden, fordi det netop er brugerne, der laver vurderingen.
Helle Hegelund, direktør, Kattegatcentret

- Vi er jo super glade. Det er en vanvittig vigtig kåring i vores verden, fordi det netop er brugerne, der laver vurderingen, siger Helle Hegelund, der er direktør i Kattegatcentret.

Det er svenske børnefamilier, der har nomineret Kattegatcentret og 13 andre akvarier fra hele Norden til prisen, og folk fra hele Norden har de seneste par uger stemt på deres favorit-akvarium.

Man skal lære noget

De ved ikke, hvad baggrunden er, for at de vinder den svenske pris, men de laver hvert år selv en tilfredsundersøgelse blandt deres besøgende. Den viser, at de besøgende synes, at de er gode til at fortælle om havet og dyrene.

Læs også

Kattegatcentrets babysæl er taget sydpå: Skal bo i fransk zoo

- Helt generelt så vi lægger meget vægt på, at man lærer noget, når man kommer hos os - om havet og dyrene. Det er ikke kun et sted, hvor man bliver underholdt, men også et sted, som man lærer noget af. Formidlerne er biologer og dyrepassere, som kender meget til dyrene, siger Helle Hegelund.

Det er tredje gang, at de vinder konkurrencen, men det betyder ikke, at deres akvarium er godt nok, som det er, og ikke behøver at blive renoveret og udvidet.

Trods økonomisk krise ønsker flere politikere at give penge til et nyt pingvincenter. Genrebillede.
Trods økonomisk krise ønsker flere politikere at give penge til et nyt pingvincenter. Genrebillede. Foto: Claus Fisker - Ritzau Scanpix

Pingviner er lig med udvikling

De ønsker stadig at bygge et pingvincenter, et nyt skolelaboratorium og opgradere deres karantæneområde, hvor syge fisk kommer hen sammen med fisk, der skal avles.

I alt har de brug for 45 millioner kroner.

To fonde har sagt, at de vil betale 25 millioner kroner til centret, hvis Norddjurs Kommune betaler 20 millioner.

Det er allerede afgjort, at Grenaa Havn betaler 5 af de 20 millioner kroner, men hvor de sidste 15 millioner kroner skal komme fra, skal kommunalbestyrelsen beslutte på tirsdag den 19. marts.

VIDEO: Direktør Helle Hegelund forklarer i videoen her, hvorfor et pingvincenter er vigtigt for Kattegatcentret. Videoen er fra 8. februar 2019.

Ifølge Helle Hegelund er pengene fra kommunekassen uendeligt vigtige for dem.

- Det handler rigtig meget om udviklingen af Kattegatcentret fremover, og de her planer vil betyde helt utroligt meget. Hvis vi ikke får finansieringen, skal vi til at gentænke, hvordan vi skal udvikle os, siger hun.

Pingviner deler vandene

19 ud af 26 byrådsmedlemmer i Norddjurs Kommune besluttede i slutningen af februar at gå videre med planerne om at give penge til en udvidelse af Kattegatcentret. 

Én af dem, der er imod, er Jens Meilvang fra Liberal Alliance. Han mener, at beslutningen kommer på et ubelejligt tidspunkt og peger blandt andet på, at man har skåret ned på velfærdsområdet.

- Man har fyret over 50 i hjemmeplejen. Det spiller ikke med kernevelfærden i kommunen, som er det, en kommune er til for, sagde han den 20. februar til TV2 ØSTJYLLAND.

pingvin

Læs også

Kommune går videre med planer om pingvin-anlæg midt i sparerunde

Borgmester Jan Petersen (S) er enig i den dårlige timing, men mener samtidig, at det er nu, der skal handles.

- Timingen er elendig, men døren er åben nu. Ellers bliver den lukket. Det vil vi ikke udsætte vores borgere for. Vi ved selvfølgelig godt, at det gør ondt, sagde han.

Del
facebook mail

Mest sete

  • Henriette Aabenhuus

    28-årig kvinde blev fundet død efter bytur - eksperter kalder teori om selvmord for usandsynlig

    06:48
  • image0000011

    Måtte ringe efter hjælp: Pludselig stank der af terpentin på badeværelset

    Søn 14:26
  • Vejbro rives ned 2

    Motorvej totalspærres i timevis

    11:49
  • Design uden navn (22)

    Mystisk sag vækker uro: - Uhyggeligt hvis morder ikke er fundet

  • Rockwool duotone

    Politikere vil boykotte stor, dansk virksomhed, men må ikke

  • Blev vores datter myrdet_ WEB

    11 år efter datterens mystiske død: Har fået ro i sjælen

  • Design uden navn (22)

    Ellemann bekræfter: CO2-afgift på landbrugsproduktion

  • Hus Forbi sælger Edward

    Edward blev smidt væk: - Ærgerligt, når det sker

  • Henriette Aabenhuus

    28-årig kvinde blev fundet død efter bytur - eksperter kalder teori om selvmord for usandsynlig

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • betonklodser Frederiksgade terrorsikring

    Måtte springe for livet på gågade: 34-årig idømt anbringelse

  • drab gudrunsvej gellerup

    Sigtet for to drab på unge kvinder fortsat fængslet

  • Vejbro rives ned 2

    Motorvej totalspærres i timevis

  • politi politibil patruljevogn 112

    Barfodet tyveknægt på spil

  • afdelingen for psykoser på AUH

    Nu står ansatte frem: - Den er helt gal på psykiatrisk afdeling

  • TobiasMortensen2

    Tobias er ejendomsmægler om dagen og ravn om natten

  • Den Gamle By

    Her er de nominerede til ny arkitekturpris - du bestemmer vinderen

  • 20230622-170122-L-8640x5760ma

    Ekstrem varme på vej

  • Bilbrand Harlev

    Voldsom bilbrand på p-plads

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet