Ejner måtte smide 200 kilo fisk i havnen: - Jeg synes lidt, det er dyremishandling
Ejner Thomassen, fisker på Djursland, er uforstående over for den lov, som tvinger ham til at tage ubrugelig fisk med tilbage havnen. Han vil hellere smide dem ud i havet igen.
Et meningsløst system tvinger fiskere til at sejle rundt med kilovis af døde fisk, der alligevel skal smides ud.
Sådan lyder opråbet fra fiskeren Ejner Thomassen.
Egentligt vil han helst bare passe sig selv og fange fisk, ligesom han har gjort siden 1981. Men for nylig fik han nok.
Efter to dages hummerfiskeri i Kattegat, skrev han et opslag på Facebook, da han igen lagde til kaj. Et opslag, som i skrivende stund er delt mere end 550 gange.
Han mener, at den såkaldte landingsforpligtelse er fuldstændigt hen i vejret. Den betyder nemlig, at han skal tage alle fisk af bestemte arter (alle kvoterede fiskearter) med ind til land - også selvom de ikke kan bruges til noget.
Landingsforpligtelsen
Landingsforpligtelsen indebærer, at alle kvoterede fiskearter, der fanges i erhvervsfiskeriet, skal bringes i land.
Landingsforpligtelsen blev indført med vedtagelsen af den nye fælles fiskeripolitik i 2013. Hensigten med landingsforpligtelsen er at opnå en bedre ressourceudnyttelse af de tilgængelige fiskeressourcer og undgå uhensigtsmæssigt spild.
Landingsforpligtelsen er blevet indført gradvist, og fra 2019 er alle kvoterede arter omfattet.
Der er vedtaget en række undtagelser fra landingsforpligtelsen. De afspejler for eksempel, at nogle fiskearter har en såkaldt høj overlevelse i bestemte fiskerier, dvs. at en stor del af fiskene kan overleve at blive taget om bord på et fiskefartøj og sat ud igen.
Forleden havde han omkring 200 kilo små kuller på 5-15 centimeter med til havnen, vurderer han.
- Hvis vi i stedet smed dem ud med det samme, så ville 10-30 procent af dem overleve. Når vi tager dem med i land, så er der 100 procent, der dør. Vi slår de babyfisk ihjel, som vi fanger, konstaterer fiskeren fra Bønnerup Strand.
Ryger i havnen
De 200 kilo ubrugelige fisk på to dage er et særsyn, erkender han. Men normalt vil han have 20-30 kilo med ind efter et par dage.
Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er hensigten med landingsforpligtelsen, at "opnå en bedre ressourceudnyttelse af de tilgængelige fiskeressourcer og undgå uhensigtsmæssigt spild".
Kamera på båden sladrede om fejl
I oktober 2022 blev der installeret kameraer på Ejner Thomassens kutter.
I begyndelsen af 2022 besluttede daværende fiskeriminister Rasmus Prehn (S) at indføre en ordning, hvor man filmer sorteringsbåndet på kutterne. Det skal være med til at bekæmpe, at fiskere, der fisker efter hummere - som Ejner Thomassen - ulovligt smider kvoterede fisk ud igen - heriblandt torsk, som der er stor mangel på i Kattegat.
Kort efter at kameraerne blev installeret på Ejner Thomassens kutter, fik han en opringning fra Fiskeristyrelsen. De havde noteret sig, at der blev smidt kuller, småtorsk og kulmuler ud - og det må man altså ikke. Derfor har Ejner Thomassen sidenhen taget de mindre fisk med i land, selvom han ikke mener, det giver nogen mening.
Når Ejner Thomassen kommer i havn med sin kutter RS 151 Ejca, ryger alle de små kuller dog i havnen, når de er registreret.
- Det bliver krabberne i havnen, som får det. Vi må nok egentligt ikke, men der er ingen regler om, hvordan de skal bortskaffes, og de kan ikke sælges, fordi de er så små, at ingen vil have dem, siger fiskeren.
Trækker havmåger ind
Der er undtagelser for landingsforpligtelsen. Det gør sig gældende for nogle fiskearter, som man skønner har en høj chance for at overleve, selvom de bliver taget ombord og sat ud igen. Kuller er altså ikke en del af de undtagelser.
Ejner Thomassen ville ønske, at man kunne blive fritaget for at tage alle fisk med tilbage og så lave en vurdering ude på havet, som man kunne føre i loggen.
- Der er ingen grund til at slæbe dem i land, når de kunne overleve, mener han.
Ud over at spare nogle fisk fra døden, ser Ejner Thomassen også et problem i forhold til, at man trækker havmåger med ind til land, i stedet for at de får overskudsfiskene ude på havet.
- Jeg synes lidt, det er dyremishandling. De får ikke dét, de skal have, og så søger de ind til land, siger han.
Hvad har du selv gjort for at forsøge at ændre på det her?
- Jeg har ikke gjort noget. Jeg vil helst bare passe mig selv og mit fiskeri uden indblanding. Jeg kan ikke forstå, at der sidder nogle i EU, som ikke ved noget om fiskeri, og bestemmer de her ting.
Men er det ikke godt nok, at der er noget kontrol med fiskeriet?
- Det er det vel. Jeg ved det ikke. Jeg synes, vi er et jaget folkefærd og har været det i mange år.
Ejner Thomassen har som nævnt været erhvervsfisker siden 1981.
- Det var meget sjovere dengang. Der var ingen problemer, indtil politikerne begyndte at blande sig.
Har sin berettigelse
Venstres erhvervs- og fiskeriordfører, Torsten Schack Pedersen, mener, at landingsforpligtelsen har sin berettigelse på trods af, at der bliver taget mange kilo ubrugelig fisk med ind på land.
- Hvis man ikke har en landingsforpligtelse, så fremmer man ikke selektiv fiskeri. Det handler om at få fanget de fisk, man har kvote til og ikke få en masse bifangst, siger ordføreren.
Torsten Schack Pedersen erkender, at det isoleret set godt kan virke til, at det er bedre, at fiskene bliver hældt ud igen, men der er alligevel et stort men.
- Hvis man bare kunne hælde det ud over rælingen, så vil man risikere, at der ikke bliver fisket med så selektive redskaber, som muligt, siger han.
Når snakken falder på kravet om kameraer på kutterne, så er Torsten Schack Pedersen til gengæld på Ejner Thomassens side.
- Fra Venstres side har vi været kritiske over for de her kamerakrav, som der er stillet. Derfor håber jeg også, at vi kan komme i land med en bedre løsning i dialog med fiskeriet, siger han.