Drukneulykke: Én person er afgået ved døden
En 68-årig mand er afgået ved døden ved Fjellerup Strand. Politiet undersøger i øjeblikket hændelsesforløbet.
1. apr 2022, kl. 17:53
Mere end 30 dage gammel
Politi og redningsfolk er fredag eftermiddag massivt til stede ved Fjellerup Strand på Djurslands nordkyst, hvor en mand er fundet druknet.
Anmeldelsen kom 15.54. Der er tale om en 68-årig mand, fortæller vagtchef hos Østjyllands Politi Dion Emdahl.
- Manden er afgået ved døden. Vi er ved at undersøge ulykkesstedet og tale med vidner, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
De pårørende er underrettet, og politiet har indtil videre ikke yderligere kommentarer til sagen.