Kvinde udsat for tricktyveri
To personer misbrugte hendes dankort
En 65-årig kvinde fik mandag stjålet sit dankort på en parkeringsplads på Jernbanegade i Randers.
- To personer henvendte sig til den 65-årige kvinde på en p-plads under påskud af at ville spørge om vej. En kvinde talte med den 65-årige kvinde, mens en mand stjal hendes dankort fra en taske, som lå i bilen, oplyser Østjyllands Politi.
Dankortet blev efterfølgende misbrugt.
De to personer beskrives således:
Kvinde, østeuropæisk af udseende, cirka 35 til 40 år, 151 til 160 centimeter høj, almindelig af kropsbygning og med langt, lyst hår, som var opsat. Hun var iført en lys nederdel og en lysegrå poncho, og så talte hun gebrokkent engelsk.
Mand, østeuropæisk af udseende, cirka 45 til 50 år, cirka 185 centimeter høj og almindelig af kropsbygning. Han har kort, sort hår og var iført cowboybukser.
Oplysninger i sagen kan gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.