Skoleleder: Tag dit barn med på valgdagen

Børn skal lære, hvor vigtigt det er at stemme så tidligt som muligt. Det mener skolechef i Silkeborg

På mandag kan 20.000 forældre i Silkeborg forvente et brev på ForældreIntra fra skolechef Huno Kjærsgaard Jensen.

quote Det er meget vigtigt, at børn lærer, hvor vigtigt det er, at man stemmer til valg.

Huno Kjærsgaard Jensen, skolechef Silkeborg

I brevet opfordrer han forældrene til at tale med deres om børn om valget og tage deres børn med, når de skal stemme på valgdagen.

- Det er meget vigtigt, at børn lærer, hvor vigtigt det er, at man stemmer til valg. Grundstenen til vores demokrati er, at vi bruger vores stemmeret, siger Huno Kjærsgaard Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Gode demokratiske vaner

Børn i den skolepligtige alder, må ifølge valgreglerne om stemmehemmelighed ikke følge med ind i stemmeboksen. Men Huno Kjærsgaard Jensen mener, at de kan få mindst ligeså meget ud af, at se valgstedet og forstå, at der er en grund til, at forældrene skal derned og sætte deres kryds.

- Det er nøjagtig som med andre vaner. Når børn for eksempel ser, at deres forældre kører med sikkerhedssele, så lærer de, at de også selv skal køre med sikkerhedssele. På samme måde lærer børnene, at det at stemme simpelthen bare er noget, man gør, siger han

Initiativet er en del af ’beSTEM i Silkeborg’s forældrekampagne, hvor der også hænges plakater op i daginstitutioner og på folkeskoler, der opfordrer forældrene til at tage deres børn med til stemmeboksene som led i en demokratiopdragelse.

TV2 ØSTJYLLAND inviterer dig og dine børn til børnevenligt debatmøde i din kommune. 

 

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener

1600px_COLOURBOX49735143

Bilist sendt på skadestuen efter sammenstød i det vestlige Aarhus

Smukfest 2019

Brancher skriger på et coronapas: - Mine fødder bløder nærmest af at trippe så meget

Hjemmeundervisning

Undervisningsminister vil have flere børn til nødundervisning

020321 Genåbning REAX ILVA ATT 19.30 Still

Genåbningskrav vækker frustration hos store butikker: - Det giver ingen mening