Først ville de ikke have solceller - nu vil de selv eje dem
Protestgruppe vil forsøge at danne solcellelaug og finde alternative placeringer, hvor borgere ikke vil blive generet af en solcellepark.
Grete Carstensen har det seneste halvandet år sammen med en række andre borgere kæmpet indædt mod et solcelleanlæg på 191 hektar, som vil ændre udsigten ved Ålsrode på Djursland de næste 30 år.
Hendes modstand mod det store solcelleanlæg er lige så indædt som i begyndelsen, men tirsdag aften gik hun fra ren protest til også at komme med alternative løsninger.
På et vælgermøde i Ålsrode, hvor solceller gav energi til diskussionen, fremlagde hun et forslag for politikerne, som de nu kan tygge på.
Nu vil protestgruppen nemlig gerne have solceller, hvis de selv får lov til at eje dem og bestemme, hvor de skal ligge - et godt stykke væk fra naboer, som kan blive generet af dem.
- Det handler om den grønne omstilling med folkeligt engagement. Vi kommer ingen vegne, hvis man skal kæmpe en kamp som her, hver eneste gang der kommer et solcelleanlæg, siger Grete Carstensen fra protestgruppen Solcellepark Kejsegården - Nej Tak".
Efter fynsk model
I Brenderup på Fyn ligger et solcelleanlæg, som er blevet til efter netop den model, som de i Ålsrode nu skeler til.
I Brenderup, hvor TV2 ØSTJYLLAND tidligere har været på besøg, har lokale nemlig folkeaktier i et solcelleanlæg.
Protestgruppen i Ålsrode vil danne en almennyttig fond, der skal drive solcelleanlægget, som for eksempel kan placeres langs letbanens spor på strækninger, hvor der ikke er mange naboer.
Med ejerskab kan protestgruppen altså godt være med på politikernes drøm om solceller, og Norddjurs' borgmester, Jan Petersen (S), er heller ikke afvisende over for tanken.
- Jeg synes, det er en sympatisk måde at tænke på, og jeg vil gerne være med til at facilitere den.
Borgmester: Ingen timeout
Protestgruppen vil nu have en timeout fra politisk side, så de kan udvikle idéen og rejse penge.
- Giv os en timeout, indtil vi får overblik, siger Grete Carstensen, der vil have kommunen til at sætte behandlingen af det oprindelige solcelleanlæg i bero.
Det er borgmester Jan Petersen dog ikke med på.
- Det vil ikke være troværdigt af mig at stille. mig op og sige, at så udskyder vi hele den plan, ene enig kommunalbestyrelse har igangsat.
Protestgruppen arbejder nu videre med deres idé, fastslår Grete Carstensen.
- Nu skal vi få folk til at komme på banen og vurdere, om det er noget, som de vil være med til, siger hun.
Det ønsker protestgruppen
Protesten mod Kejsegårdens ansøgning på en solcellepark er intakt, men protestgruppen kommer nu også selv med et alternativt forslag.
På mødet fremlagde de en ide om en almennyttig forening, som skal drive en solcellepark. Imens de rejser finansieringen, ønsker de, at politikerne sætter behandlingen af Kejsegårdens solcelleansøgning i bero.
Mundtligt fortalte protestgruppen, at man kunne eksempelvis leje 50 hektar jord, og at det eventuelle overskud, når renter, afdrag og jordleje, kunne være på 60.000 kroner per hektar om året. Penge, som skal gå til ejerne af solcellerne.
De forestiller sig, at 90 procent af finansieringen kommer fra pensionskasser, mens egenkapitalen 10 procent fremskaffes via "grønne obligationer" fra lokale banker og investorer. De vurderer anlægsprisen til at være 300 millioner for et anlæg på 50 hektar, og de er i dialog med fagfolk, som hjælper dem med set-uppet.
