Slået omkuld og bestjålet
Fik taske stjålet med pung og hævekort
7. nov 2013, kl. 12:47
Mere end 30 dage gammel
En 53-årig kvinde fra Horsens blev i tirsdags så chokeret efter et slag, at hun først ved hjemkomsten opdagede, at hun var blevet bestjålet.
Kvinden kom tirsdag eftermiddag gående i passagen mellem Svanes Have og Houmannsgade, da hun blev skubbet af en mandlig forbipasserende. Slaget var så hårdt, at kvinden faldt på knæ og slog sig, skriver Horsens Folkeblad.
Det var først da kvinden kom hjem, hun opdagede, at hun havde mistet sin taske med pung og et hævekort.