Ser mod nord
Føler sig tættere på Aarhus end på naboerne mod syd
Horsens var tidligere en del af det gamle Vejle Amt, og byen har længe været splittet mellem Østjylland og Syddanmark.
Men nu er byrådet nået frem til, at kommunen fremover vil orientere sig mod Aarhus.
- Der er ingen tvivl om, at Aarhus og området omkring byen er Jyllands kraftcenter. Der er kun 30 minutter på motorvej mellem Aarhus og Horsens, og der ligger mange virksomheder i begge områder, siger Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens, til TV 2 | ØSTJYLLAND i dag.
Kommunen håber på et bredere samarbejde i erhvervslivet og om kulturen. Byens politikere satser blandt andet på at blive en del af det aarhusianske kulturliv frem mod kulturhovedstatsprojektet 2017.
Netop i forbindelse med kulturhovedstatsprojektetet kunne det være en mulighed at holde arrangementer i det gamle statsfængsel i Horsens.
Se hele indslaget i videoen ovenfor, og hør blandt andet hvad borgerne i Horsens selv siger.