TV2 ØSTJYLLAND
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Podcast
Samfund Horsens

Omdiskuteret liste: - Jeg kan ikke se en hård ghetto her

Selv om Sundparken i Horsens har forbedret sig på mange områder, må boligområdet fortsat finde sig i en placering på ghettolisten. Det har Egon Sørensen som mangeårig beboer det svært med.

Egon Sørensen har boet 34 år i Sundparken i Horsens, og han har svært ved at forstå, hvorfor området igen i år har fundet vej til ghettolisten.
Egon Sørensen har boet 34 år i Sundparken i Horsens, og han har svært ved at forstå, hvorfor området igen i år har fundet vej til ghettolisten.
  • Niels Ettrup Brande
    Niels Ettrup Brande
    Journalist
    Lokalreporter i Horsens Kommune
01. dec 2022, kl. 21:34
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sundparken i Horsens må endnu engang finde sig i at blive stemplet som parallelsamfund.

Det stod klart torsdag, da den årlige liste over parallelsamfund, tidligere kaldet ghettolisten, blev offentliggjort af Indenrigs- og Boligministeriet.

Flankeret af ni andre boligområder, blandt andre Gellerupparken/Toveshøj og Bispehaven i Aarhus, står Sundparken tilbage med et stempelmærke, som beboerne ikke er enige i.

I hvert fald ikke Egon Sørensen, der har boet i Sundparken de seneste 34 år.

- Vi har simpelthen et godt område herude. Det er det bedste sted i Horsens by. Jeg kan ikke se en hård ghetto her, siger Egon Sørensen, mens han spejder ud over området fra sin altan.

Parallelsamfund er hans område altså ikke.

- Vi vil da gerne af den skide ghettoliste, for i vores optik herude er det kun nogle nøgletal, som de sidder og arbejder med ovre på Christiansborg.

Vejen til ghettolisten

For at komme på den uønskede liste skal et boligområde opfylde mindst to af fire kriterier.

1) Bestå af mindst 40 procent beboere i alderen 18-64 år, som står uden for arbejdsmarkedet.

2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer skal udgøre mindst tre gange landsgennemsnittet.

3) Mindst 60 procent af beboerne i alderen 30-59 år har en grunduddannelse som højeste uddannelsesniveau.

4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år (eksklusive uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Desuden skal andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstige 50 procent.

Sundparken udmærker sig ved at være det boligområde på parallelsamfundslisten med det laveste niveau af kriminalitet - et niveau der slet ikke kvalificerer til en plads blandt de ti. 

Egon Sørensen mener også, at hans boligområde er alt for pænt til placeringen, men alligevel må han igen og igen finde sig i at høre for, hvor han bor.

- Det er det ord, vi får rendt i hovedet, lige så snart vi er uden for området.

Det er det, vi kalder det årlige dunk i hovedet, siger Michael Meldgaard, direktør i boligforeningen Albo.
Det er det, vi kalder det årlige dunk i hovedet, siger Michael Meldgaard, direktør i boligforeningen Albo.

Det årlige dunk i hovedet

Det må Egon Sørensen så finde sig i et år endnu, efter offentliggørelsen af den årlige liste på kalenderens første vinterdag. Det samme må direktøren for det hele.

- Det er det, vi kalder det årlige dunk i hovedet, siger Michael Meldgaard, direktør i boligforeningen Albo, som ejer Sundparken.

Boligselskabet arbejder hårdt på at komme af listen, og det skal ske så snart som muligt, lover direktøren.

Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti og formand for en taskforce for udsatte boligområder i Horsens Kommune Michael Nedersøe er ikke overrasket over, at Sundparken fortsat er på ghettolisten.

Han skyder skylden på, hvad han kalder en fejlslagen integrationspolitik i Danmark gennem mange år.

- Selvfølgelig har kommunen et ansvar, men den største aktør i sagen er staten, der har haft en fejlslagen integrationspolitik.

Michael Nedersøe (DF) skyder skylden på, hvad han kalder en fejlslagen integrationspolitik i Danmark gennem mange år.
Michael Nedersøe (DF) skyder skylden på, hvad han kalder en fejlslagen integrationspolitik i Danmark gennem mange år.

Der er fortsat en meget høj ledighed herude, og derfor bliver området også fortsat betegnet som en ghetto. Har I gjort nok som kommune?

- Jeg mener, at vi har gjort rigtig mange ting, og det afspejler sig også i tallene. Vi mangler kun at få 18 mennesker i arbejde for at komme under de 40 procent, siger Michael Nedersøe og tilføjer, at kommunen ”selvfølgelig skal langt under de 40 procent”.

Kom med en tur til Horsens' parallelsamfund her:

Listen over udsatte boligområder - den tidligere ghettoliste - er vanen tro landet i dag den 1. december. Og mens den samlede liste faktisk er blevet kortere, så er der fortsat fem østjyske boligområder på listen. Og tre af dem bliver sågar betragtet som parallelsamfund eller hårde ghettoer. I Sundparken er man ikke enig i, at området er en ghetto.
facebook twitter mail

Læs også

  • Bispehaven
    Bispehaven

    Tre østjyske boligområder er regeringens liste over parallelsamfund

  • Inger Christensens Gade
    Inger Christensens Gade

    Tvangsflytninger er i fuld gang – 40-årig kan ikke overskue situationen

Mest læste i denne uge

  • vilstrupvej klosterhøjvej

    Alvorligt skadet: Teenagere uden hjelm i frontalulykke

  • Design uden navn (4)

    Mand fastklemt under dumper – ringede selv 112

  • uheld e45 300123

    Lastbilchauffør fik ildebefindende på motorvej

  • Malou Juul
    Samfund

    Malou frygtede fremtiden: - Jeg har følt mig dum og flov

  • sophia evald jobkollegiet
    sophia evald jobkollegiet
    Samfund

    Sophia ser helt almindelig ud - alligevel kommer hun aldrig til at bo alene

  • dronning margrethe aarhus
    dronning margrethe aarhus
    Royalt

    Dronningen kommer på besøg i Østjylland

  • stalker
    stalker
    Samfund

    Antallet af brud på tilhold er på himmelflugt

  • elmer møller
    Sport

    19-årig får chancen på landsholdet

  • volleyball søstre
    volleyball søstre
    Sport

    Bold i blodet: 3 søstre spiller på samme hold

  • Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Mette Frederiksen Folketingets åbning
    Sundhed

    Han skød med skarpt mod Christiansborg: Nu svarer Mette Frederiksen

  • strand
    strand
    Vejr

    Perfekt vejr til gåture

Mere Samfund

Dagens mest læste

TV2 ØSTJYLLAND

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Bliv annoncør
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Vores historie
  • Udviklingsblog
  • Værter
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 ØSTJYLLAND Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok