Tvangsflytninger er i fuld gang – 40-årig kan ikke overskue situationen

En rude er knust. Et andet vinduesparti er dækket af spånplader. Da mørket falder på udenfor, er der mørkt og spøgelsestomt indenfor i den grå betonbygning i Gellerup, der snart skal rives ned.

Der er kun enkelte lejligheder tilbage, hvor der brænder lys bag nedrullede gardiner. I en af dem bor 40-årige Ibrahim Amche, som byder indenfor i en tilrøget stue med sorte lædersofaer.

- Det er ikke det sjoveste at skulle flytte. Det stresser mig, og jeg synes ikke, det er fair med den måde, de gør det på. Men man er tvunget til at finde sig i det, siger Ibrahim Amche, der fortæller, at han har sindslidelsen skizofreni og bor med sin gamle palæstinensiske far, som taler dårligt dansk og ønsker at blive i Gellerup.

Ibrahim Amche er en af de beboere, der i disse år tvangsflyttes på grund af nedrivning af i alt 12 boligblokke i Gellerup i Aarhus.

På landsplan tvinges tusindvis af mennesker til at forlade deres hjem som følge af den såkaldte ghettopakke, der blev vedtaget i Folketinget i 2018 for at gøre op med parallelsamfund i Danmark inden 2030.

Nedrivning og frasalg af almene boliger skal sammen med milliardinvesteringer og andre tiltag sørge for, at områder som Gellerup kommer af den liste over parallelsamfund, der hvert år offentliggøres 1. december - en liste, som Gellerup endnu engang optræder på i år.

Det store spørgsmål er, om politikernes historisk indgribende tiltag fra 2018 virker.

En ny, stor gruppe medarbejdere midt i Gellerup

TV 2 er taget til Gellerup i Aarhus, som er det boligområde, der ifølge forskere er længst med de nye tiltag. Her er fem boligblokke allerede revet ned, mens yderligere syv står for skud. De øvrige renoveres.

Nedrivningen har allerede givet plads til en ny bred boulevard omgivet af nyopførte bygninger i glas, stål og mursten. De nye bygninger huser blandt andet et bibliotek, et kollegie og kontorer til kommunens teknik- og miljøforvaltning.

Ved 16-tiden er det fyraften for de cirka 1000 kommunale medarbejdere, der nu møder på arbejde i den høje glas- og stålbygning på Karen Blixens Boulevard midt i Gellerup.

De kommer gående ud af en glasdør i en lind strøm - direkte over til det stålgrå parkeringshus godt 30 meter derfra, hvor de sætter sig ind i hver deres bil og kører ud af boligområdet.

Spørger man byens borgmester, er der ingen tvivl om, at de politiske tiltag allerede har haft en positiv effekt for området.

- Der er en positiv udvikling på de fleste af de parametre, vi måler på. Noget kan helt sikkert tilskrives de skabte forandringer, mener Jacob Bundsgaard (S).

Han henviser til en nylig afrapportering til byrådet om udviklingen i Gellerup.

Den viser, at der de seneste år er en større andel beboere i området, som er kommet i arbejde eller uddannelse, at en mindre andel børn og unge er sigtet for kriminalitet, og at trygheden er steget - om end, der stadig er stor forskel på Gellerup og kommunen som helhed.

Mindre godt går det med udviklingen i forhold til anmeldelser for straffelovsovertrædelser og beboernes valgdeltagelse.

Ifølge eksperter er det imidlertid for tidligt at konkludere, om de politiske tiltag fra 2018 virker i boligområderne.

Naturlig udskiftning og en ufo

Seniorforsker ved Aalborg Universitet Mette Mechlenborg er en af forskerne bag en stor følgeevaluering, der i ti år skal følge Gellerup og de øvrige 14 boligområder, der i 2018 var på listen over ”hårde ghettoer”.

- Vi ser ikke effekten af omdannelserne endnu, siger hun.

Ifølge seniorforskeren er dét politiske greb, der har haft den største indflydelse indtil videre, ikke nedrivning af boligblokke eller opførelse af nye. Det er derimod en række nye kriterier for, hvem der må flytte ind i et område som Gellerup.

- Der er kommet nye krav til, at nye beboere skal være i arbejde og ikke have domme for kriminalitet og så videre. Med den naturlige cirkulation i områderne, så ændrer det helt automatisk beboersammensætningen, fortæller hun.

Antropolog og seniorforsker Marie Stender arbejder også med følgeevalueringen. Hun fortæller, at de store ombygninger kan ændre fortællingen om Gellerup, men hvis det for alvor skal lykkes at skabe et blandet boligområde, så skal de oprindelige beboere føle et ejerskab over de nye tiltag.

- Ellers risikerer en ny bygning med kommunale medarbejdere at fremstå som en ufo, der er landet med nogle mennesker, der kommer og går igen – uden at der er nogen egentlig interaktion, siger hun.

De samme folk på de samme hjørner

Fra sit vindue kan 28-årige Chris Lassen se ned på parkeringshuset. Han har boet i Gellerup i seks år, og han er skeptisk over for de politiske tiltag.

- Jeg tror ikke på noget af det. Det er stadig de samme folk, der står på de samme hjørner, siger han med henvisning til kriminelles lyssky aktiviteter i området.

- Det er som om, nogle ting ikke har været gennemtænkt. Mange herfra er flyttet til Langkærparken i Tilst. Og hvis de har deres forretning i Gellerup, så tager det jo to minutter på en knallert at køre hertil, tilføjer han.

Chris Lassen, der til daglig arbejder på Nettos centrallager, smiler til sin treårige datter, der hopper op og ned i døråbningen. Foran døren ligger en dørmåtte med teksten "Welcome HOME".

Men lejligheden midt i Gellerup er ikke han og familiens hjem meget længere. Deres boligblok skal også rives ned, fortæller hans kone, 35-årige Fardusa Abdi.

- Vi har været sådan: Fedt! For så kunne vi komme på listen til de eftertragtede boliger i byen, siger hun og tilføjer, at familien snart flytter til et rækkehus med egen have på Randersvej.

På tredje sal i opgangen ved siden af bor Najma Hassan, der også glæder sig til at flytte. Tvangsflytningen har givet familien en forlomme på boligforeningernes lister i resten af byen, så de overtager et attraktivt rækkehus i bydelen Højbjerg.

- Det har været ubehageligt med usikkerheden, mens vi har ventet på at få at vide, om vi skulle flytte. Men nu har vi har fået det her rækkehus, så vi er glade, fortæller Najma Hassan, der er højgravid med sit tredje barn.

Hun oplever egentlig Gellerup som et "rigtig hyggeligt" område, der er tæt på alting. Men hun har haft flere ubehagelige oplevelser de seneste år med skyderier på gaden, larm og unge, der har røget hash og smadret ting i kælderen, fortæller hun.

- Det har ikke været trygt at bo i den her bygning. Så vi er glade for at flytte væk, siger hun.

Unødige nedrivninger

Nedrivningen af boligblokke i Gellerup startede, allerede inden den såkaldte ghettopakke blev vedtaget på Christiansborg i 2018. Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune var selv enige om, at noget drastisk måtte ske. Derfor er fem boligblokke allerede væk.

Nu skal yderligere syv blokke jævnes med jorden, og det er unødvendigt mange ifølge beboerformand Keld Albrechtsen.

- Vi har allerede åbnet bydelen med nye veje og ved at trække nye arbejdspladser ind, med et nyt kollegium, med en ny park og med et nyt kulturcampus, siger han.

- Derfor ser jeg meget positivt på udviklingen. Men jeg vil helst ikke have påduttet, at det er på grund af Lars Løkke Rasmussens parallelsamfundsplan, tilføjer beboerformanden, der tidligere har siddet i Folketinget for både Venstresocialisterne og Enhedslisten.

Borgmester Jacob Bundsgaard fastholder, at det er nødvendigt med de ekstra nedrivninger - for store udfordringer kræver, at man går markant til værks.

- Vi er nødt til at lave greb, som er voldsomme for den enkelte, for de er efter vores opfattelse helt nødvendige. Ambitionen er, at det her lokalområde kommer til at klare sig fuldt ud på højde med vores andre lokalområder, siger han.

Er Gellerup et forvarsel?

Mens flere parametre peger på en positiv udvikling i Gellerup, er der også tegn på fremgang på landsplan.

Flere boligområder forlader i disse år listen over parallelsamfund, som Indenrigs- og Boligministeriet hvert år udgiver 1. december.

På den seneste liste er der 10 boligområder imod 12 sidste år og 15 i 2020.

Men listen alene bør ikke bruges som succeskriterie, påpeger seniorforsker Marie Stender.

- Vi skal også se på, om vi bare skubber sociale problemer til andre boligområder, og om livsmulighederne for dem, der oprindeligt boede de her steder, er blevet forbedret, siger hun.

Seniorforsker Mette Mechlenborg kalder meget af "ghetto-politikken" for "matematik".

Politikken er hæftet op på forskellige kriterier, der består af tal og grænseværdier, som nogen har valgt, skal være afgørende.

- Politikken behøver ikke at sige noget om boligkvaliteten, eller hvor glade folk er i deres område. Men man formoder, at det her bidrager til bedre boligområder og bedre boligkvalitet, siger hun.

Ibrahim Amche, der bor med sin gamle palæstinensiske far i en af de blokke, der snart skal rives ned, er presset over selv at skulle flytte.

- Hvorfor ikke renovere i stedet for at rive boliger ned? spørger han.

Samtidig er han dog begejstret for de nyopførte bygninger i området.

- Selvfølgelig er det fedt med alt det, de har bygget. Området trængte også til, at der kom lidt mere liv, siger han.

Ibrahim Amche og hans far flytter snart over i en af de andre boligblokke i Gellerup, og de kan dermed blive i området.