Kommune satser på elbiler
Køber ind sammen med andre kommuner
29. aug 2014, kl. 09:13
Mere end 30 dage gammel
Horsens Kommune har indgået et samarbejde med flere andre danske kommuner for i fællesskab at kunne indkøbe og lease elbiler billigere.
Foreløbig har i alt 12 kommuner og regioner meldt sig. Foruden Horsens er blandt andre København, Holbæk, Herlev og Region Hovedstaden med i samarbejdet.
Samarbejdet betyder, at der i fremtiden er udsigt til, at Horsens Kommune i højere grad satser på elbiler frem for benzindrevne biler.
Det koster nu det samme at lease elbiler som benzinbiler - 2.600 kroner om måneden - men elbilen bruger typisk kun for 500 kroner brændstof mod benzinbilens 1.500 kroner.
Det viser en opgørelse fra Københavns Kommune ifølge dagbladet Politiken.