Hvor skal det være?
Kæmper om værtsrollen til MGP 2014
Emmelie de Forests Melodi Grand Prix-sejr var ikke mange timer gammel, før diskussionen om, hvor det internationale Grand Prix skal holdes næste år, brød ud.
Det ligner på forhånd en hård kamp mellem København og Jylland. Senest har Horsens nu kastet sig ind i kampen - her vil man afholde Grand Prix'et i byens gamle fængsel.
- Jeg tror på, at hvis Danmarks Radio tør gå ud af de faste rammer, så er det en god idé at lave det her på Fængslet, siger Frank Panduro, daglige leder af Fængslet i Horsens, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Herning og København melder sig også som mulige værter for de europæiske gæster næste år. Ifølge DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, er alle muligheder åbne.
Se et tv-indslag om byernes salgstaler til værtskampen i videoen ovenfor.