Fængslet for ni væbnede røverier
En 25-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger - sigtet for flere væbnede røverier, blandt andet i Østjylland
11. feb 2016, kl. 15:51
Mere end 30 dage gammel
Retten i Esbjerg skulle torsdag tage stilling til ni væbnede røverier, der angiveligt er begået af en 25-årig mand fra Esbjerg-egnen.
Røverierne var begået flere forskellige steder, blandt andet i Mårslet, Aarhus og Horsens, og der er tale om væbnede røverier.
Truede mand med kniv: Røvere blev skræmt væk af skrig
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og den 25-årige fik fire ugers varetægtsfængsling.
Røverierne er begået i perioden mellem november 2015 og januar 2016, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet har ikke yderligere oplysninger til sagen, oplyses det.