AC Horsens udlejer back
Fortsætter for Sønderjyske
18. jun 2014, kl. 11:38
Mere end 30 dage gammel
AC Horsens må undvære venstrebacken Erik Marxen i den kommende sæson.
Østjyderne har valgt at udleje den 23-årige forsvarsspiller til superligaklubben Sønderjyske i et år.
AC Horsens' administrerende direktør, Henrik Ravn, forventer at få en endnu stærkere spiller retur, når Erik Marxen om et år vender tilbage til klubben.
- Erik Marxen er selvfølgelig skuffet over, at vi ikke rykkede op, men han er glad for at være i AC Horsens, og derfor er lejeaftalen en fin løsning. Han vil gerne spille i Superligaen , og han har en god chance for at få spilletid i SønderjyskE, siger han til klubbens hjemmeside.
AC Horsens hentede sidste sommer Erik Marxen på en fri transfer i Vejle. Østjyderne fik papir på ham for tre sæsoner.