46 år uden togstop: Nu intensiverer tidligere stationsby kampen for at få toget tilbage

I Hovedgård har de intensiveret kampen for igen at få regionaltogene til at stoppe i byen.

Hovedgård vil på banen. Jernbanen. Den lille by, der ligger mellem Skanderborg og Horsens, havde indtil midten af 70erne sin egen togstation, hvor togene stoppede. 

Nu er tidspunktet kommet, hvor stationen igen bør tages i brug, mener byens lokalråd og Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune.

- Vi vil gerne have at toget skal stoppe her i Hovedgård. Det vil betyde utrolig meget for vores by rent udviklingsmæssigt, siger Vagn Christensen fra Hovedgård Lokalråd.

Vagn Christensen drømmer om, at det igen bliver muligt at stige af og på et regionaltog i Hovedgård.
Vagn Christensen drømmer om, at det igen bliver muligt at stige af og på et regionaltog i Hovedgård.

Toget kører allerede lige gennem byen. Og stationsbygningen er der stadig. Men det er nu 46 år siden, at toget stoppede i Hovedgård. 

Vagn Christensen og resten af lokalrådet har længe kæmpet for at få stoppet tilbage. Det samme har lokalpolitikerne i kommunen. 

Hovedgård Station ligger øde hen, mens togene kører lige forbi. Det er 46 år siden, at toget senest stoppede i Hovedgård.
Hovedgård Station ligger øde hen, mens togene kører lige forbi. Det er 46 år siden, at toget senest stoppede i Hovedgård.

Ny rapport bakker op om passagergrundlag

Derfor har de nu fået firmaet Rambøll til at lave en rapport, der kigger nærmere på muligheden. Den viser, at der er et grundlag.

- Rapporten viser, at der er et passagergrundlag på omkring 800 passagerer om dagen, hvis man lavede et stop i Hovedgård. Stationen står der, og der er en rigtig, rigtig stor befolkningsudvikling i Hovedgård. Der er et nyt boligområde omkring Nørrestrand, som vokser mod Hovedgård, så det giver mening at få et togstop i byen, siger Peter Sørensen (S), borgmester i Horsens Kommune.

Kan blive en lang og sej kamp

Men det kan være en lang og sej kamp at få regionaltogene til at stoppe et nyt sted.

Det ved de for eksempel alt om i Laurbjerg, hvor de længe har kæmpet for igen at få tog til at stoppe i byen. Men forgæves. Planerne er indtil videre droppet.

I Horsens Kommune giver de dog ikke op, selvom det ikke lykkedes for folkene i Laurbjerg i Favrskov Kommune.

Derfor vil de nu prøve at overbevise landspolitikerne om, at toget igen skal stoppe i Hovedgård. 

Kan det her ikke blive en lang sej kamp?

- Jeg tror, at alt statslig infrastruktur er noget, man skal have tålmodighed med. Det har vi også, siger Peter Sørensen. 

Også lokalrådet i byen har væbnet sig med en god portion tålmodighed i kampen for toget. 

- Det har vi fået at vide, at vi skal have, og det har vi, siger Vagn Christensen.

Flere stop mod længere rejsetid

På Christiansborg har de endnu ikke taget stilling til sagen. Ifølge Socialdemokratiets trafikordfører, der er valgt i Silkeborg, er det altid en afvejning for og imod. Flere stop betyder nemlig også længere rejsetid. 

- Det er jo det dilemma, vi skal have klarlagt, når vi skal tage stilling til en sådan rapport. Det er nemlig, om de folk, der stiger på i de store byer lige pludselig synes, at det er for lang en rejsetid og derfor hopper over i bilen. Så det er en afvejning hver gang: Skal vi lave flere stoppesteder, eller skal vi holde det til, at det er de større byer, der har et stoppested, siger Thomas Jensen. 

Den nye rapport fra Rambøll er nu sendt videre til transportministeren og Folketingets transportudvalg.

VIDEO: Her kan du se mere om Hovedgårds kamp for at få stoppet tilbage til byen.
VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener

1600px_COLOURBOX49735143

Bilist sendt på skadestuen efter sammenstød i det vestlige Aarhus

Smukfest 2019

Brancher skriger på et coronapas: - Mine fødder bløder nærmest af at trippe så meget

Hjemmeundervisning

Undervisningsminister vil have flere børn til nødundervisning