Ny Randers-træner: Jeg hader offerfodbold
Ricardo Moniz vil have Randers-spillerne til at tage initiativ for at komme væk fra bunden i Alka Superligaen
Mandag var Ricardo Moniz' første dag på træningsbanen som cheftræner for Randers FC.
Den 53-årige hollænder overtager et hold, der indtager sidstepladsen i Alka Superligaen med syv point for 11 kampe.
Læs også
Formation er ikke vigtig
Ricardo Moniz vil ikke på forhånd lægge sig fast på en bestemt formation. Til gengæld vil han have sit hold til at diktere kampenes forløb.
- Om du spiller 4-4-2, 4-3-3 eller 4-2-2-2 er totalt uafhængig af spillestilen. Det er ikke formationen, der er vigtig, det er spillestilen.
- Vi skal være proaktive. Vi skal selv tage initiativ og ikke vente. Vi må ikke blive et offer på banen.
Hader offerfodbold
- Jeg hader offerfodbold, hvor du falder tilbage og kun reagerer på modstanderen. Du er nødt til at diktere spillet selv, siger Ricardo Moniz til Randers Amtsavis.
Ricardo Moniz er blevet ansat i Randers FC på en aftale, der løber frem til næste sommer, hvorefter han overgår til at være ansat på en funktionæraftale.
Læs også
Hollænderens første kamp som cheftræner for Randers FC er på lørdag, når klubben møder nummer et i Superligaen, FC Nordsjælland, på udebane.
Du kan se et interview med Ricardo Moniz og direktør Michael Gravgaard herunder.