Afgående cheftræner understreger: Det er ikke en fyring

Oláfur Kristjánson stopper torsdag som cheftræner i Randers FC. Han understreger, at der ikke er tale om en fyring

Cheftræner Ólafur Kristjánson er fortid i Randers FC. Det står klart efter fodboldklubben torsdag meldte ud, at de efter gensidig samtale har valgt at stoppe samarbejdet med Ólafur Kristjánson.

Men det er vigtigt for den afgående cheftræner at understrege, at der ikke er tale om en fyring. Det fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND. 

- Når man sender en pressemeddelelse ud, som man sender ud i dag, ville jeg aldrig nogensinde acceptere, at der ville have stået gensidig aftale, hvis det var en reel fyring, siger Ólafur Kristjánson til TV2 ØSTJYLLAND under en livesending på Facebook. 

Islandske Ólafur Kristjánson kom til Randers FC i fjor, hvor han i løbet af sommeren og efteråret skabte flotte resultater. Men siden da er holdet løbet ind i en pointtørke, der er forsat ind i den nye sæson. Efter 11 kampe har klubben kun syv point og en bundplacering.

Ikke bedste udgave af mig selv

Trænerstoppet kommer efter nogle ugers samtaler mellem Michael Gravgaard, der er direktør i Randers FC, og Ólafur Kristjánson, men det er primært i denne uge, at parterne blev enige om at det er bedst for Randers FC og spillertruppen at stoppe samarbejdet.

- Jeg har ikke følt, at jeg har muligheden for at være den bedste udgave af mig selv i forhold til det, jeg blev ansat til, siger Ólafur Kristjánson, der ønsker at lykken vender for Randers FC.

- Jeg ønsker dem held og lykke, og at de får de resultater, vi alle har sukket efter, siger Ólafur Kristjánson. 

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

Andreas Steenberg

Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener

1600px_COLOURBOX49735143

Bilist sendt på skadestuen efter sammenstød i det vestlige Aarhus

Letbanen

Onsdag morgen holder letbanen igen stille på grund af frost

Smukfest 2019

Brancher skriger på et coronapas: - Mine fødder bløder nærmest af at trippe så meget