ACH-anfører: Umuligt at forberede sig på nedrykningsspillet
AC Horsens er nu endegyldigt sikker på at skulle spille nedrykningsspil. Det er en helt ny struktur, og derfor er det svært at forberede sig på det
Med søndagens 2-0 nederlag til Brøndby forsvandt AC Horsens' teoretiske mulighed for at slutte i Top 6.
Mesterskabsspillet har dog aldrig været et tema for horsensianerne, og derfor har holdet hele sæsonen haft nedrykningsspillet i tankerne.
Læs også
- Vi har prøvet at gå og forberede os på det hele tiden, men nu når vi nærmer os, så er det lidt svært at tage stilling til, når vi ikke aner, hvem vi kommer i gruppe med og det hele er meget tæt. Der er en masse forvirring lige nu, så vi prøver at holde det lidt på afstand og vente til det er afgjort, sagde anføreren efter kampen, sagde anfører Mathias Nielsen efter kampen til Fodbold med Horup.
- Det er meget forvirrende, når vi ikke aner, hvad der kommer til at ske. Så man kan ikke rigtigt forberede sig på de her ting. Men det kan jo selvfølgelig også være meget spændende, når man bare bliver kastet ud i det.
Læs også
Slutspillet begynder søndag
På søndag venter den sidste runde i Superligaens grundspil. Her skal Horsens en tur til Esbjerg, som meget vel kan blive en af modstanderne i nedrykningsspillet.
Og derfor begynder AC Horsens slutspil reelt allerede i denne weekend.
- Det gør det helt bestemt. Det er en kamp, der er altafgørende. Også i forhold til at komme rigtigt ind i det nedrykningsspil, så det er helt klart en kamp vi skal være klar til, siger Mathias Nielsen.