Tyv havde travlt i Hammel
Politiet jagter gerningsmand til fem indbrud på samme nat
Politiet jagter en eller flere ukendte gerningsmænd efter en række indbrud i private hjem i Hammel i weekenden.
I løbet af en enkelt nat lykkedes det natten til søndag for tyven eller tyvene at bryde ind i ikke færre end fem boliger i den sydlige del af byen.
To af indbruddene blev begået i villaer på Ryttervej, to fandt sted på Jagtvej, mens det sidste blev begået på Skyttevej. Samtlige fem boliger ligger i samme kvarter. Der er derfor meget, der tyder på, at det er den samme gerningsmand, der står bag.
Tyven eller tyvene kom ind i de fem boliger ved at bryde vinduer op. Der er blandt andet stjålet kontanter, computere, GPS-udstyr og et ur.
Har du oplysninger om indbruddene, kan du kontakte Østjyllands Politi på tlf. 114.
Indbruddene gik ud over private boliger i det sydlige Hammel: