TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
14. feb 2022, kl. 21:03
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se tallene her: Aarhusianere valfarter til nabokommuner

Flere flytter fra Aarhus Kommune og til de omkringliggende kommuner. Det kan dog skabe udfordringer.

Flere flyttede fra Aarhus i 2021, end der flyttede til kommunen.
Flere flyttede fra Aarhus i 2021, end der flyttede til kommunen. Foto: TV2 ØSTJYLLAND (grafik)
  • LOMA
    Louise Kirchbichler Malan
    Lokalreporter i Favrskov Kommune

For første gang i adskillige år flyttede der i 2021 færre personer til Aarhus Kommune, end der flyttede fra kommunen.

En af de kommuner, det gavnede, er Favrskov Kommune, hvis kommunegrænse ligger blot få kilometer nordøst for Skejby. I 2021 flyttede 1.801 personer nemlig til Favrskov Kommune fra dens store nabokommune.

Det viser tal fra Danmark Statistik.

quote
Det giver en sund udvikling i kommunen, at man løbende har udskiftning, og at det ikke kommer i større skvulp.
Jan Kallestrup, kommunaldirektør, Favrskov

Og omkring halvdelen af alle nye byggegrunde, kommunen solgte i 2021, gik til tilflyttere fra Aarhus, vurderer kommunaldirektør i Favrskov Kommune, Jan Kallestrup.

- Hertil skal lægges antallet af familier, der flytter ind i allerede eksisterende boliger. Det tal kender jeg ikke, men jeg vil gætte på, at en større del også kommer fra Aarhus, siger Jan Kallestrup.

Det er særligt i den østlige del af kommunen i byerne Hinnerup og Søften, der ligger tæt på Aarhus, men også Hadsten og Lading, at man oplever tilflytning fra Aarhus.

mink bur
Læs også:
Ulovlig minkfarm fundet - avler nægter at slå dyrene ned

Sidste år solgte Favrskov Kommune omkring 120 byggegrunde. Mange af dem var tiltænkt parcelhuse til børnefamilier.

Ifølge Jan Kallestrup giver børnefamilierne et flow i befolkningen, fordi de har mange behov de første år, men ikke lige så mange behov de senere år.

- Det har altid været og fortsat vigtigt for os, at tilgangen af nye borgere så vidt muligt fordeles over årene. På den måde kan vi bedst muligt leve op til forventningerne til for eksempel pasning, siger Jan Kallestrup.

De mest populære kommuner at flytte til fra Aarhus

Følgende kommuner var mest populære blandt tilflyttere fra Aarhus Kommune:

  1. København: 2.588
  2. Skanderborg: 2.401
  3. Favrskov: 1.801
  4. Silkeborg: 1.636
  5. Syddjurs: 1.490
  6. Horsens: 1.399
  7. Randers: 1.178
  8. Aalborg: 978
  9. Vejle: 879
  10. Odder: 848
    Kilde: Danmarks Statistik

For med stor tilflytning af børnefamilier kommer også et større behov for pladser i daginstitutioner og skoler, for at udviklingen kan passe med de kommunale tilbud.

- Selvom vi forsøger at styre planlægningen af nye boligområder i Favrskov Kommune, så kan der godt opstå situationer, hvor vi bliver presset på vores kapacitet i vuggestuer og børnehaver, siger Jan Kallestrup.

Han mener dog, at Favrskov Kommune i øjeblikket ikke har udfordringer med at følge udviklingen. 

Læs også:
For mange patienter: Her må de hente læger i minibus

Pladsmangel i daginstitutioner

Situationen er lidt en anden i Skanderborg Kommune. 

Her har man også oplevet en tilflytning fra Aarhus Kommune. I løbet af 2021 har kommunen fået hele 2.401 nye borgere fra 'Smilets by'.

Ifølge borgmesteren i Skanderborg Kommune, Frands Fischer, har man i de sidste år oplevet en markant befolkningstilvækst, ikke mindst fra børnefamilier fra Aarhus. 

- Vi er glade for, at så mange vælger Skanderborg Kommune til, siger Frands Fischer.

Tilflytningen er dog ikke uden udfordringer.

- Væksten giver nogle udfordringer på den korte bane. For eksempel skal vi på kort tid skaffe mange nye dagtilbudspladser, siger Frands Fischer.

Så mange flyttede fra Aarhus til de andre østjyske kommuner. Kilde: Danmarks Statistik.
Så mange flyttede fra Aarhus til de andre østjyske kommuner. Kilde: Danmarks Statistik. Foto: TV2 ØSTJYLLAND (grafik)

Som TV2 ØSTJYLLAND tidligere har beskrevet, har Skanderborg Kommune i perioder manglet uddannede pædagoger og kvalificerede medarbejdere. Det betyder, at der bliver ventelister til daginstitutionerne, og at man på grund af pladsmangel må søge efter en plads uden for sit lokalområde.

I Skanderborg Kommune er de opmærksomme på problemet.

- Vi har alene frem til 2025 afsat 1,1 mia. kroner til at bygge nyt for. Det er blandt andet til daginstitutioner og skoler, siger Frands Fischer.

facebook twitter mail

Mest sete

  • 4e7f8395-6eb7-43a0-803a-b8f5ebbd9242

    Aske bliver hængt ud som pædofil på nettet i hele verden

  • Udbyneder hus 2

    Øjebæ skæmmer midt i landsby – men der er intet at gøre

  • Haileys kind vokser: Hendes forældre har fundet hjælp i New York

  • Øjebæ Harlev

    Øjebæ skæmmer i nybyggerkvarter: - Jeg er vred over det

  • Politi fest bronze 1

    Eufori: Fejrede medaljer ved at hoppe på taget af bus

  • IMG_9220

    Formodet gerningsmand til knivstikkeri anholdt

  • 20230604-185907-L-4432x2952ma

    AGF vinder bronze efter stort comeback

  • Benny Ebsen

    Frynsegode: - Der ryger da 50-100 gram slik ind om dagen

  • Udbyneder hus 2

    Øjebæ skæmmer midt i landsby – men der er intet at gøre

  • 20210618-165624-L-5158x3439ma

    Nu kommer sommervarmen

  • 20230603-161643-L-6240x4160ma

    Northside er slut - og de har armene over hovedet

  • politibil politi 112 patruljevogn

    Fængslet efter voldtægt på gaden

  • GPS-ulv

    Forsker kom helt tæt på, da GPS-ulv hvilede

  • Australsk par på livsrejse

    Australske Kenneth fandt 250 år gammel tavle med sit navn på i en kirke i Randers

  • direktør grenaa havn henrik carstensen

    Enorme havvindmølleparker på vej: Kan skabe tusindvis af arbejdspladser

  • afspærring langenæs markeringer

    Har fået flere brugbare henvendelser efter livsfarligt knivoverfald

  • Gåsebiller dødt græs

    Simpelt trick: Sådan undgår du dødt græs

  • 20230603-001652-L-7728x5152ma

    Tilfreds politi efter festival: - Ingen større sager

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok