Niels har 50.000 øko-høns: Pludselig fik han travlt med at skifte alt deres foder
Ægproducenterne Niels og Grete Riis frygter for fremtiden efter ny undersøgelse viser, at der er fundet højt indhold af PFAS i økologiske æg.
Først ramte inflationskrisen, så kom fugleinfluenza, og mandag landede den seneste dårlige nyhed for Niels og Grete Riis på deres hønsefarm i Hinge ved Hadsten.
Mandag offentliggjorde DTU og Fødevarestyrelsen en undersøgelse, der viser, at økologiske æggeblommer fra danske farme har et højt indhold af PFAS. Stoffet har fundet vej til de økologiske æg gennem fiskemel, som bliver brugt til hønsefoder.
Ifølge undersøgelsen kan det skade børn i alderen fire til ni år, hvis de spiser mere end to et halvt æg om ugen.
På gården i Hinge undrer man sig over den opsigtsvækkende udmelding. 1. januar kom der nye grænseværdier for mængden af PFAS i æg, og i den ligger Niels og Grete Riis' høns på under halvdelen af det tilladte.
- Jeg bliver ked af, at det er økologerne, den her bombe sprænger imellem. Vi har om nogen gjort noget for at undgå kemi, siger Niels Riis.
Frygter for fremtiden
Allerede mandag fjernede de fiskemel fra foderet til de 50.000 høns, de fodrer hver dag. Onsdag kommer der nyt foder, og så skal fiskemelen tages ud af siloerne. En stor opgave, der også kan mærkes på pengepungen.
Niels Riis anslår, at det koster mellem 100 og 200.000 kroner at fjerne fiskemel fra farmen. Men det er langtfra det værste.
- Den inflation og krise, vi har været i, har gjort, at mange har været nødt til at reducere på dyre fødevarer. Nu kommer den her dårlige historie frem, og det får ikke pilen til at pege opad. Det kan være en katastrofe, for der er rigtig mange ægproducenter, der kører med underskud, siger Niels Riis, der frygter for sin egen forretning.
- Absolut! Det her går jo stærkt. Hvis opbakningen fra forbrugerne forsvinder, så ryger vores forretning jo også. Så kan vi konvertere til skrabe- eller buræg, der ikke har PFAS. Det er også en uhyggelig tanke, siger han.
Hvad er PFAS?
PFAS er det overordnede navn for tusindvis af menneskeskabte, kemiske fluorstoffer, som er blevet brugt i en lang række industrier og produkter. De bliver også kaldt "evighedskemikalier", fordi de er meget svære at nedbryde.
Stofferne er mistænkt for at føre til en lang række forskellige sygdomme. Det er blandt andet leverskader, kræft og fertilitetsproblemer.
Grete og Niels Riis laver selv en stor del af deres foder. 20 procent køber de udefra, men kun danske produkter. Heriblandt fiskemel fra Skagen, men det er slut nu. Niels Riis er rystet over, at man kan ende med at fodre med skadelige giftstoffer, når man forsøger helt at undgå kemi.
- Jeg er chokeret over, at vi har forurenet vores miljø så voldsomt, at vi ikke kan bruge vores fisk til foder. Det er voldsomt uhyggeligt. Der er nogen, der må have siddet på hænderne i mange år, siger han.
Han er samtidig skuffet over DTU og Fødevarestyrelsens håndtering af deres nye viden. Ifølge hønsefarmeren har de skabt en negativ historie, der kunne være håndteret mere elegant.
- De kunne have inddraget branchen, inden man buldrer ud i en pressemeddelelse, for vi kunne have ændret på det tidligere. Nu bliver det en katastrofehistorie, som giver et helt forkert billede. Det er slet ikke det, der burde være hensigten med forskning. Det her skaber panik, siger Niels Riis.
Beholder økoæg på hylderne
Sagen har vakt stor debat mandag. Men hos Coop har man valgt at beholde de økologiske æg på hylderne, da deres ægproducenter overholdt niveauet af PFAS i æg.
Forbrugerrådet Tænk opfordrer til, at forældre ikke lader børn mellem fire og ni år spise mere end to et halvt æg om ugen, som DTU anbefaler.
- Men så længe man holder sig inden for det, skulle det være i orden, siger Camilla Udsen, der er projektchef for fødevarer i Forbrugerrådet Tænk.
- Det er rigtig vigtigt, at vi arbejder fremadrettet på, at der ikke forekommer PFAS i æggene. Men når det er sagt, er det ikke det enkelte æg, der er farligt. Så længe det holder sig inden for grænseværdierne, kan man spise det i begrænsede mængder, siger Camilla Udsen.