Køber faldefærdigt hus
Et par i Houlbjerg har købt et hus i byen for at undgå, at det falder i hænderne på den berømte og berygtede Låsby-Svendsen.
13. maj 2009, kl. 08:18
Mere end 30 dage gammel
Et gult murstenshus på Hammelvej lige midt i Houlbjerg har stået tomt i knapt et år efter at det ejendomsselskab, som ejede huset, gik konkurs. Nu har lokale kræfter i byen så købt huset og vil leje det ud.
Købet er gjort for at undgå, at den famøse Låsby-Svendsen skulle købe huset og undlade at gøre noget ved istandsættelsen.
- Jeg håber, vi kan leje det til ud til en familie eller et par, som har planer om at blive bopende i Houlbjerg og bidrage til det sociale liv i byen, siger køber Margith Andersen til Århus Stiftstidende.
Margith Andersen ønsker over for avisen ikke at oplyse, hvad huset har kostet parret.