Far, søn og fællesskab: Simon har startet egen fædregruppe

Der er ikke mange tilbud til fædre med småbørn udenfor storbyerne. Det forsøger Simon Koust Østerby at lave om på i Favrskov.

Normalt er det ikke et problem for Simon Koust Østerby at finde et fællesskab i hverdagen. Som officer i hæren kommer den slags helt naturligt, men efter han er blevet far og er gået på godt fire måneders forældreorlov, er den del pludselig væk hverdagen.

Derfor henvendte han sig til Favrskov kommune for at høre, om de havde tilbud til mænd på barsel – altså noget i stil med de velkendte mødregrupper. Desværre var svaret nej, og derfor gik han selv i gang og oprettede Facebook-gruppen ”Farsel i Favrskov”.

- Jeg kan godt forstå, at der ikke er så mange tilbud til os mænd. Samtidig tænker jeg, at det ikke koster mig noget at starte projektet op, og så må vi se, om det kan vokse. Hvis det kan, er det fantastisk, og ellers har det ikke kostet mig noget, siger Simon Koust Østerby, der bor i den lille by Farre syd for Hammel.

Indtil videre er de 11 fædre med småbørn i gruppen, hvor målet er at finde et nyt fællesskab, når hverdagen pludselig ser markant anderledes ud.

- Jeg tror, det er en god mulighed for at møde ligesindede. Ved at have den mulighed har man en bedre ramme om det at sætte ord på det, der fylder i hverdagen. Det er pludselig noget helt andet end det, der normalt fylder, siger Simon Koust Østerby.

- Jeg er ikke specielt følelsesladet, men der sker noget, når man pludselig selv har et lille barn - det er en af de ting, man ikke forstår, før man selv står i det.

Simon Koust Østerbys søn, Frej, er nu godt syv måneder gammel.
Simon Koust Østerbys søn, Frej, er nu godt syv måneder gammel.

Et storby-fænomen

Simon Koust Østerby er ikke den første mand, der har tænkt tanken. Samme idé har man blandt andet haft hos organisationen Forum for Mænds Sundhed, hvor de også har forsøgt at starte grupper op i samarbejde med kommunerne.

Det har dog vist sig at have sine udfordringer.

- Vi har selv kørt forsøg, hvor det har været svært at finde nok fædre, der er på barsel samtidig. Det er dog en anden historie i storbyer som Aarhus og København, hvor tendensen også er, at mændene tager en større del af barslen, siger Tobias Siiger Prentow, der er forsknings- og projektmedarbejder ved ”Far for Livet”, der hører under Forum for Mænds Sundhed.

En undersøgelse, Sundmand Kommuner foretog i 2019, viste da også, at det kun var Aarhus kommune, der i Østjylland havde et tilbud om fædregrupper.

Ifølge Tobias Siiger Prentow kan det dog snart ændre sig. Senest i august næste år bliver der indfaset to måneders øremærket barsel til mænd, og undersøgelser peger på, at mange vil benytte sig af det.

- Fædregrupperne bliver hovedsageligt efterspurgt af mænd på barsel. Det er der, man går alene og har hverdagen, hvor der opstår en masse tanker, og man har brug for at vende den situation med andre. Det er også der man har tiden til at benytte et tilbud i dagtimerne, siger Tobias Siiger Prentow.

Et par gåture

Problemet med at finde nok mænd, der er på barsel samtidig, er Simon Koust Østerby også løbet ind i. Derfor har det indtil videre også været småt med fysiske arrangementer, men et par enkelte fælles gåture er det blevet til.

- Det har været rigtig fint, og det er en måde at knytte nogle bånd på kryds og tværs i lokalmiljøet. Vi sigter henimod at lave noget mere, når corona også tillader det, siger han.

Simon Koust Østerby

For at komme det problemet til livs, har man hos Forum for Mænds Sundhed flere steder etableret ”Fars Legestue”. Et åbent tilbud en gang i ugen, hvor fædre er velkomne til at komme forbi – og altså et koncept, der ikke er lige så statisk som mødregrupper med en fast medlemsskare.

- Man skal tænke alternativt, og så kan det også lade sig gøre i lidt mindre byer, siger Tobias Siiger Prentow.

skorsten røg brændeovn luftforurening forurening

play Søndag træder nye regler i kraft: Køber du hus skal du udskifte eller skrotte gamle brændeovne

Anne Marie Rindom

Horsenspige scorer guld ved OL

Der er lagt op til nogle rigtigt varme dage den kommende uge. Saksild Strand

Juli ender betydeligt varmere end normalt

Trafikulykke Grenåvej

Efter bil landede på to andre biler: Bilist sigtet for narkokørsel

Mørke skyer nær villakvarter

play Kælder oversvømmet tre gange: Nu forbereder Klaus sig på nye skybrud

Badesø Knudssø

Badning frarådes: Lort fundet i badevandet

Dagens mest læste