TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
22. jul 2022, kl. 20:02
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der knokles for at få Vingegaard til Østjylland

Jonas Vingegaard til start i Østjylland om kort tid? Det er ikke så urealistisk, og der arbejdes lige nu hårdt på at få det til at lykkes.

Anders G. Christensen arbejder hårdt på at få den måske kommende Tour de France-vinder Jonas Vingegaard til Hadsten.
  • Laurits Bak Lyck
    Laurits Bak Lyck
    Lokalreporter i Favrskov Kommune

- Det er sådan noget, man kan drømme om.

Og det er netop det, Anders G. Christensen gør i sin stue, når han planlægger genoplivningen af det traditionsrige gadecykelløb Hadsten Gade Grand Prix.

Den 11. august er det nemlig tilbage efter to års pause, og Anders G. Christensen, der er formand for Hadsten Sport, Event og Kultur, håber at kunne præsentere de bedste cykelryttere til løbet.

Og hvem bedre end Jonas Vingegaard, der lige nu ligger lunt i svinget til at kunne sikre sig Tour de France-sejren i sin bare anden deltagelse i løbet?

Jonas Vingegaard
Læs også:
Tourens nummer et slog sine folder i Odder

Men det er ikke ligetil at få et så stort navn til Hadsten. Heller ikke selvom han er dansk.

- Det kræver noget økonomi, og at planlægningen passer ind i Jonas Vingegaards program. Der er rigtig mange ting, der skal gå op i en højere enhed, siger Anders G. Christensen.

Men står Jonas Vingegaard øverst på jeres ønskeseddel til jeres gade-grandprix?

- Vi har tradition for at præsentere nogle af de bedste danske cykelryttere, og det vil vi selvfølgelig også arbejde på i år, lyder politikersvaret fra Anders G. Christensen, der også er regionsrådsmedlem i Region Midtjylland.

Den gule trøje på den lille bakke

Hvis det lykkes at kapre tid i Jonas Vingegaards kalender, vil det ikke være første gang, at en Tour de France-vinder stiller til start i det østjyske gadeløb.

I 2003 stillede eksempelvis Lance Armstrong, der havde vundet verdens største etapeløb fire år i træk, og hvis dopingsnyd dengang endnu ikke var opdaget, op til start og kørte løbet.

Lance Armstrong var på toppen af sin karriere, da han kom til Hadsten og kørte gadeløb.
Lance Armstrong var på toppen af sin karriere, da han kom til Hadsten og kørte gadeløb. Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Også britiske Chris Froome har deltaget kort tid efter en sejr i Tour de France.

Danske Michael Mørkøv, der efter sygdom og en misset tidsgrænse måtte udgå af årets Tour de France, er allerede sikret. Men det helt store mål er altså fænomenet Jonas Vingegaard.

- Vi har altid lov til at drømme og håbe, men det er mange ting, der skal falde på plads, før det kan lykkes, understreger Anders G. Christensen igen.

Flere danske continental-hold, der kører på et niveau eller to under de bedste, har også meldt deres ankomst til Hadsten Gade Grand Prix.


facebook twitter mail

Mest sete

  • Morten Knoth

    Pilot anede ikke, hvad der var i lasten på flyet: - Det var helt vildt

  • Rikke, Mogens og kiste

    Otte mødte op til bisættelsen - ingen af dem kendte kvinden i kisten

  • svostrup kro vand oversvømmelse vejr drukne silkeborg

    Kendt kro har brugt to millioner kroner på vild ombygning

  • Smadret forrude

    Kathrine fik sit livs chok: - Pludselig lød der et kæmpe brag i bilen

  • kapsejlads Volvo Ocean Race

    Nu kommer kæmpevent: - Det er noget af det største

  • Xor Marwan _ Chadi 16_9

    Var rødder inden de blev kendte rappere - et råd fra L.O.C. ændrede alt

  • Jytte Møller Gammel Estrup

    Jytte laver mad med 100 år gammel kogebog

  • Solceller Dokk1

    I dag kan du blive betalt for at bruge el

  • Morten Knoth

    Pilot anede ikke, hvad der var i lasten på flyet: - Det var helt vildt

  • Peter Kamp Knudsen

    Efter rekordlange ventetider: Millioner på vej til demensudredning

  • Dima drone rålam

    Ukrainske Dima redder rålam: - Jeg kan ikke holde det ud

  • 50 sportsbiler kørte penge hjem til kræftramte børn

  • Lars Lior Ramsgaard

    50.000 personer støtter Lars: - Det er helt vildt overraskende

  • Web billede 2

    Lis har efterforsket hundredvis af sager – husker tydeligt usædvanlig voldtægt

  • BRT bus

    Nu skal muligheden for hurtigbusser undersøges i bund

  • Rikke, Mogens og kiste

    Otte mødte op til bisættelsen - ingen af dem kendte kvinden i kisten

  • svostrup kro vand oversvømmelse vejr drukne silkeborg

    Kendt kro har brugt to millioner kroner på vild ombygning

  • VR-biller psyk

    Dø! Dø! Dø! Nu kan læger selv opleve, hvordan en psykose føles

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok