Vilde stunts, eksplosioner og ild: Nu er Kong Arthur kommet til landsdelen

Ridderlegenden Kong Arthur er blevet vækket til live i et kæmpe teatershow, som havde forpremiere på Moesgaard Museum tirsdag aften.

02:16

VIDEO: Her kan du se, hvad du blandt andet har i vente ved Nordeuropas største teatershow, Kong Arthur. Video: Det Kongelige Teater

Højspændt drama, drabelige slag og magisk underholdning.

Det er blot noget af det publikum har i vente ved Nordeuropas største teatershow, Kong Arthur, som tirsdag aften havde forpremiere på Moesgaard Museum.

Læs også Kong Arthur kommer til Moesgaard - i dag kom hans sværd op af stenen

Her står den på vilde stunts, eksplosioner, ild, motorcykler, heste og ægte kærlighed. Publikum kan også opleve synet af 200 medvirkende, der består af både skuespillere, heste og statister.

To af statisterne i Kong Arthur er Rasmus Mathiassen og Malene Baj Nielsen.

-  Man mærker meget hurtigt, hvor stort det her er, og hvor meget forberedelse, der skal til, hvor mange detaljer der er, og hvor vigtigt det er med mange detaljer, siger Malene Baj Nielsen, der statist på Kong Arthur.

I maj og juni skal hun sammen de mange andre medvirkende optræde foran 3.600 tilskuere og dermed stå på den gigantiske scene.

Publikum kan forvente en stor, spektakulær forestilling fuld af store følelser, drager, tværkamp, heste og Moesgaards storslåede natur.

Heinrich Christensen, teaterinstruktør, Kong Arthur

- Du finder ikke noget musikhus, der har en større scene, end det her. Vi bruger pladsen helt oppe i skoven til højre og venstre og helt oppe ved bakken bagved, siger Heinrich Christensen, der er teaterinstruktør på Kong Arthur, til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er det Kongelige Teater, der står bag, og de er kommet helt fra København for at bygge denne scene på Moesgaard Museum.

Forestillingen kommer i kølvandet på kæmpesuccesen 'Røde Orm', der i 2017 underholdte flere end 90.000 gæster hele sommeren.

Læs også Røde Orm lukker ned: 92.000 gæster og to aflysninger

Nu står den på historien om Kong Arthur, slottet Camelot, ridderne af Det runde bord og sværdet Excalibur.

- Publikum kan forvente en stor, spektakulær forestilling fuld af store følelser, drager, tværkamp, heste og Moesgaards storslåede natur, siger instruktøren.  

00:33

VIDEO: Her kan du se nogle af de vilde våben, der bliver taget i brug i Kong Arthur.

Luk video

Det er det Kongelige Teater, der står bag forestillingen, som bliver spillet hele 30 gange på Moesgaard Museum. Forestillingen har premiere i morgen, onsdag, og sidste forestilling er den 29. juni.

03:10

VIDEO: TV2 ØSTJYLLAND var med, da der tirsdag aften var forpremiere på Kong Arthur. Video: Det Kongelige Teater

Luk video