Vil indføre bompenge i Århus

Vejafgifter kan løse de århusianske trafikproblemer, mener borgmester Louise Gade (V).

Trafikproblemerne i Århus er efterhånden så store, at politikerne bliver nødt til at reagere.

Det mener byens borgmester, Louise Gade (V), der vil tynde ud i den tætte trafik ved hjælp af vejafgifter. Hun håber, at afgifterne vil få flere til at bruge den kollektive trafik eller tage cyklen.

Ideen er allerede realiseret i London, hvor bilisterne i flere år har betalt en slags moderne bompenge for at køre ind i byen. Ved hjælp af kameraer bliver bilernes nummerplader registreret, hvorefter bilejerne får et giroindbetalingskort ind ad brevsprækken.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om forslaget i dagens udsendelser.