Video: Nu rives det legendariske AGF-klubhus på Fredensvang ned

- Det var min barndom og ungdom. Det blev også min sidste tid som fodboldspiller i de gamle omklædningsrum, siger Martin Jørgensen

00:38

Stig Tøfting, Moffe og Martin Jørgensen har alle tre brugt mange timer i det gamle AGF-klubhus på Fredensvang. I dag blev det revet ned.

1 af 2

Det gulstenede klubhus har stået på Terp Skovvej i 75 år. Lørdag formiddag var det slut.

Her blev de tre bogstaver A, G og F pillet ned og nedrivning af klubhuset på Fredensvang begyndt. 

I den anledning var tidligere og nuværende AGFere, der har haft deres daglige gang i klubhuset, mødt op.

Læs også Slut med gammelt klubhus: AGF inviterer til nedrivning

- Det har været mit andet hjem.  Jeg tror ikke, at der er andre steder, hvor jeg har brugt ligeså meget tid som i det her klubhus, hvis man sådan sammenligner med ens hjem, siger Stig Tøfting, der er tidligere fodboldspiller i AGF til TV 2 | ØSTJYLLAND.

00:53

VIDEO: AGF-cheftræner Glen Riddersholm håber, at det nye AGF-klubhus bliver starten på en ny historie i AGF. Hør også kommentarer fra Steffen Rasmussen, Jens Harmsen og Stig Tøfting.

Luk video

Også ’Moffe’ - eller Svend Aage Jensen som han retteligt hedder - har brugt mange timer i det gule klubhus.

Det har været mit andet hjem.  Jeg tror ikke, at der er andre steder, hvor jeg har brugt ligeså meget tid.

Stig Tøfting, tidl. AGF-spiller

- Det blev bygget, mens jeg stadig gik til fodbold som junior, så jeg holder længere end det, siger Moffe.

Martin Jørgensen begyndte og sluttede sin karriere i AGF.

- Det var min barndom og ungdom. Det blev også min sidste tid som fodboldspiller i de gamle omklædningsrum. Så det har betydet en masse gode timer. Men det er ved at være lidt gammelt, så ned skal det jo, siger Martin Jørgensen.

Stemningen blandt de fremmødte var vemodig. Men den var også præget af fest og glæde over det nye moderne klubhus, der er på vej.

00:27

VIDEO: Stig Tøfting, Moffe og Martin Jørgensen har alle tre brugt mange timer i det gamle AGF-klubhus på Fredensvang. I dag blev det revet ned.

Luk video

- Mange minder er blandet sammen. Men først og fremmest er det stoltheden over at have repræsenteret den her klub. Det er egentlig det, som jeg hæfter mig mest ved, siger Steffen Rasmussen, der er målmand i AGF.

Det var især gamle spillere og ledere, der var mødt op. 

Læs også Planerne for nyt AGF-klubhus er klar

- Det er vedmodigt. Det kan vi også se på alderen på dem, der er her i dag. Men der skal jo også noget nyt blod til og noget nyt byggeri til, siger Jens Harmsen, der er tidligere træner i AGF.

Starten på noget nyt

Også den nuværende træner i AGF, Glen Riddersholm, glæder sig til at have sin daglige gang i nye omgivelser.

- Selv om der er meget historik forbundet med den her bygning, og det er vemodigt at tage afsked, er det også starten på noget nyt. Og starten på at AGF kigger fremad og begynder at skulle tegne en ny historie, siger Glen Riddersholm.

Det eneste, der bliver bevaret af klubhuset på Fredensvang, er den store mosaik af AGF-logoet. Et nyt moderne klubhus skal bygges på stedet.

Den store mosaik af AGF-logoet, der har været indgraveret i husmurens facade, er på forhånd blevet reddet og gemt. Den skal sidde på det nye moderne klubhus, der skal bygges på stedet. 

I videoen øverst i artiklen kan du se begyndelsen af nedrivningen af AGFs klubhus.