- Vi fortjente tre point

Emil Scheel efterlyser kynisme

01:12

1 af 2

Silkeborg IF spillede lørdag 2-2 mod Hobro i Superligaen, og dermed har silkeborgenserne stadig sæsonens første sejr til gode i landets bedste række.

Hjemmeholdet fra Silkeborg havde det meste af kampen fint styr på løjerne, og holdet producerede fint med chancer.

- Langt hen af vejen synes jeg, at det var os, som fortjente de tre point. Vi har mange chancer, og vi sidder også på store dele af spillet. Vi bliver trykket lidt tilbage på banen i anden halvleg, hvor Hobro har en god periode, men det retfærdiggør ikke, at de scorer to mål, siger Emil Scheel, der udlignede til 2-2 for Silkeborg IF med sit fjerde mål i sæsonen.

Se: SIF måtte nøjes med uafgjort

Nicolaj Agger bragte Silkeborg IF i front i første halvleg, men med to scoringer af Hobro i anden halvleg lignende det, at hjemmeholdet ville tabe kampen. Fem minutter før tid bragte Emil Scheel så balance i regnskabet, da han med en flot scoring udlignede til 2-2.

Emil Scheel mener, at manglende kynisme i begge ender af banen er årsagen til, at holdet endnu har sin første sejr i Superligaen til gode.

Du kan se hele interviewet med Emil Scheel øverst i artiklen.