Vær turist i Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke i Aarhus inviterer byens turister til en særlig turistgudstjeneste

01:06

Foto: Palle Hansen

1 af 2

Var det noget med at krydre turistoplevelsen med en gudstjeneste?

Som den eneste af midtbyens kirker prøver Vor Frue Kirke igen i år at tiltrække byens turister til en særlig turistgudstjeneste.

- Vi kan godt lide at kalde Vor Frue Kirke tre-i-en, fordi der er tre kirkerum, der indeholder over 1000 års danmarkshistorie, siger kirkeværge Stig Mathiasen.

Her kan turister og lokale interesserede kigge forbi til en gratis frokost, rundvisning og Guds ord. Efter gudstjenesten er der rundvisning i kirken med guider.

- Vi slutter af med en sandwich og en øl eller vand, siger Stig Mathiassen.

Sidste år deltog næsten 200 besøgende og kirken holder to turistgudstjenester hver sommer.

Arrangementet lørdag 15. august er gratis og alle er velkomne.

Øverst kan du få en forsmag på, hvad du kan opleve i kirken. Foto: Palle Hansen