- Usynlig grænse blev overskredet

Lesbisk par chikaneret gennem tre måneder

03:42

1 af 2

Et lesbisk par og deres to børn har gentagne gange oplevet at finde affald og hundelorte spredt ud omkring deres bolig, samtidig med at de har modtaget trusselsbreve fra ukendte personer.

- For os som familie er vi jo omdrejningspunktet, men også for byen og samfundet er det jo bare rigtig træls at komme på landkortet på denne her måde, siger Tulle Krøyer, der nu i tre måneder har stået model til chikanen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se også: 39-årig anholdt i chikanesag

Senest fandt parret en besked på sønnens plads i børnehaven. Og de føler sig nu tvunget til at flytte fra byen:

- For mig var det en usynlig grænse, der blev overskredet. Vi tager vores børns tarv, og der er mange der siger: "Bliv og kæmp", men jeg vil simpelthen ikke risikere det, for det handler også om vores ressourcer til at være forældre, siger hun.

Parret har anmeldt chikanen til politiet, og bormesteren er nu også gået ind i sagen.

Hør Tulle Krøyer fortælle om hendes og familiens oplevelser og deres overvejelser om at flytte i videoen øverst i artiklen.