Undskyldning til handicappede
Randers Kommune giver en uforbeholden undskyldning til kommunens handicappede
Undskyldningen kommer efter, det er kommet frem, at et notat fortæller, at budgettet på handicapområdet kun kan hænge sammen, hvis alvorligt handicappede dør tidligt.
I et notat på kommunens hjemmeside kan man læse: 'Der er i genopretningsplanen en besparelse ved nedlæggelse af botilbud... Til at få gennemført besparelserne er der kun den mulighed, at nogle af borgerne afgår ved døden'.
Notatet chokerer Judith Nielsens mor, Ruth Nielsen. Hun håber, at hendes datter og andre handicappede aldrig får kendskab til notatet:
- Det er da så sølle og så forfærdeligt og så umenneskeligt og så ukærligt. Det kan man ikke sådan noget, siger Ruth Nielsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se hele indslaget ved at klikke øverst på denne side.