Tyve stjal over 100 bilnøgler
To bilforhandlere i Silkeborg fik i weekenden ubudne gæster. De stjal pengeskabe - uden penge, men med bilnøgler.
9. jun 2008, kl. 13:12
Mere end 30 dage gammel
Det var blandt andet BJ Auto i Silkeborg, der mandag morgen var et pengeskab fattigere.
Tyve stjal det i weekenden, og selv om der ikke var kontanter i skabet, så kan det blive en bekostelig affære for bilforhandleren at udskifte de mange nøgler.
- Jeg håber, nogen snart ringer og siger, at de har fundet skabet. For det kommer til at koste mig omkring 1.000 kroner per nøglesæt, jeg skal lave, siger Benny Jensen fra BJ Auto til Radio 1.
Tyvene beskrives som hætteklædte mænd, som kørte i en sort Audi A6 med tagræling og alufælge. Beskrivelsen stammer fra Benny Jensens overvågningskameraer.
Det andet pengeskab er fundet.