Tyv stjæler børns regntøj
Skole i Favrskov Kommune plages af tyv, der stjæler børnenes regntøj. Siden 2004 er det sket 11 gange.
19. sep 2007, kl. 13:12
Mere end 30 dage gammel
Hvis du tager dit regntøj med på Hadbjerg Skole, så husk at tage det med hjem igen. Risikoen for, det bliver stjålet, er noget større end på andre skoler.
11 gange siden 2004 har skolen oplevet, at en eller flere ukendte gerningsmænd er brudt ind på skolen om natten og har taget børnenes regntøj.
Skoleleder Niels Fensby har fået nok.
- Vi kan ikke blive ved med at stå model til, at en person bryder ind gang på gang og roder i og fjerner noget af børnenes regntøj. Nu skal det være slut, siger han til Århus Stiftstidende.
Skolelederen overvejer nu at opsætte overvågningskameraer på skolen.