Triple platin til Bamse

Sangeren Flemming Bamse Jørgensen modtager i dag en triple platinplade. Et imponerende pladesalg er årsagen.

Flemming Bamse Jørgensen seneste album har solgt ganske godt. Der er tale om cd'en "Be my guest", hvor han sang duet med andre kendte danske sangere som Kim Larsen, Lis Sørensen, Poul Krebs, Søs Fenger m.fl. Næsten 100.000 eksemplarer er der solgt af cd'en, som udkom i efteråret 2005.

Tripleplatinpladen overrækkes til Flemming Bamse Jørgensen på Elvis-museet i Randers.

Flemming Bamse Jørgensen rejser i øvrigt snart til USA for at lave en ny soloplade, denne gang med Elvis-sange på repertoiret.