Tom bygning hærget af omfattende brand

En forladt industribygning i Silkeborg blev onsdag flammernes bytte. Nu skal politiet forsøge at finde årsagen

Foto: 24-7news

Den kulsorte røg kunne ses langt omkring, og flammerne åd løs.

Onsdag eftermiddag blev Midtjysk Brand og Redning sendt ud til en omfattende brand i en tom industribygning på Kejlstrup Tværvej i Silkeborg.

Bygningen var meget ødelagt i forvejen. Vinduerne var smadrede, og der var huller i taget.

Jesper Hesselberg, indsatsleder

- Ilden fik hurtigt fat i taget, så branden udviklede meget sort røg, siger indsatsleder Jesper Hesselberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er for tidligt at gøre skaderne op.

- Bygningen var meget ødelagt i forvejen. Vinduerne var smadrede, og der var huller i taget, siger Jesper Hesselberg.

Læs også Vej spærret: Lastbil med anhænger væltet

Det lykkedes brandfolkene at få kontrol over ilden - og sikre, at flammerne ikke bredte sig yderligere.

Kort før klokken 19 var Midtjysk Brand og Redning ved at være færdig på stedet.

- Vi er ved at pakke sammen, siger Jesper Hesselberg.

Torsdag går politiet i gang med at undersøge stedet i bestræbelserne på at finde en årsag til branden.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med ilden.