Talent med fart på
Gav den gas i Randers
8. jul 2013, kl. 08:38
Mere end 30 dage gammel
På motocrossbanen Honda Park ved Randers var der i går fuld fart på. Godt 100 kørere deltog, da der blev afviklet en afdeling af EM for flere ungdomsklasser.
En af deltagerne var det lokale stortalent, 14-årige Glen Meier, der nød den lokale opbakning.
- Det er rigtig fedt. Godt med opbakning. Alle de synes, det er fedt, at man er og kører her, så det ser jeg meget positivt på, sagde Glen Meier til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Opbakningen til Glen Meier så ud til at virke. Glen Meier blev nemlig nummer et og to i de to heat han kørte, og dermed har han kvalificeret sig til EM-seriens finalestævne i England i august.
Se indslag fra Honda Park øverst i artiklen.