Supermarkeder med dårligt kød

To ud af fire østjyske supermarkeder har kød med colibakterier i butikken, viser ny undersøgelse.

Eurofins Steins Laboratorium har for Ekstra Bladet undersøgt pakker med hakket oksekød.

Og to ud af fire undersøgte supermarkeder i Østjylland havde dårligt kød i disken.

Det drejer sig om Kvickly på Frydenlunds Allé i Århus og Føtex i Bruunsgade i Århus Midtby.

Her var der for mange colibakterier i kødet, og det tyder på meget dårlig hygiejne under slagtningen, hvilket kan give diarré.