Strafbart at kalde politibetjente for 'hiposvin'

27-årig mand skal i fængsel, efter at han stærkt beruset generede beboere og politi i Skødstrup.

Politibetjente skal ikke finde sig i at blive kaldt 'hiposvin'.

Det afgjorde Vestre Landsret i går, mandag, da dommerne stadfæstede en dom på 20 dages fængsel over en 27-årig mand, der stærkt beruset først generede nogle familier i Skødstrup og senere to politifolk, der kom for at dæmpe ham. Det skriver jp.dk.

Episoden fandt sted i oktober sidste år, hvor den 27-årige mand bankede på tilfældige døre og vinduer hos beboere i Hjelmagerparken.

Da politiet ankom til stedet, kaldte han blandt andet betjentene for 'hiposvin', efter at de havde konfiskeret en ulovlig kniv, som manden bar på sig.