Bygning på Aarhus Havn nedbrændt: - Man kan stadig lugte branden

Det har endnu ikke været muligt for politiet at lave tekniske undersøgelser i forbindelse med storbrand på Aarhus Havn

Lagerbygningen på Sydhavnsgade i Aarhus er nedbrændt, men der er lørdag fri adgang til det øvrige havneareal.

Brandvæsenet er lørdag morgen fortsat til stede på havnen i Aarhus for at tjekke, om der er behov for efterslukning i forbindelse med en storbrand i en lagerbygning på Sydhavnsgade.

Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

00:23

Det var voldsomme billeder, da TV2 ØSTJYLLAND fredag filmede branden i lagerbygningen på Sydhavnsgaden.

Luk video

Politiet kan endnu ikke sige noget om årsagen til branden, da det ikke har været muligt at lave tekniske undersøgelser.

- Det er så varmt, at vi ikke har kunnet komme ind og lave nogle tekniske undersøgelser. Når det bliver muligt, vil der blive lavet tekniske undersøgelser på stedet for at fastslå brandårsagen, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Nabo til stor brand på Aarhus Havn: - Det buldrede og bragede

Politi: Sort røg var ufarlig

Han oplyser, at lagerbygningen fortsat er afspærret, men at der er fri adgang til det øvrige havneareal. 

Ifølge politiet er der ikke nogen, der er blevet indlagt til tjek på grund af mulig røgforgiftning. 

Her ses brandfolk fra Østjyllands Brandvæsen i gang med at slukke branden på Sydhavnsgade i Aarhus i bunden af Jægergårdsgade.

Mange borgere i Aarhus fik sig formentlig et chok, da politiet fredag valgte at udsende en beredskabsmeddelelse i forbindelse med branden i lagerbygningen på Sydhavnsgade.

Meddelelsen fra politiet lød på sort røg, og borgerne blev opfordret til at holde sig væk fra området.

Røgen var dog ikke farlig, lyder det lørdag fra Østjyllands Politi.

- Røgen var ufarlig, men den var sort, og det var derfor, vi valgte at udsende en beredsskabsmeddelelse. Det var for at berolige borgerne i Aarhus, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Stor brand på havnen i Aarhus er under kontrol

Det er her ved Sydhavnsgade i bunden af Jærgergårdsgade, at der fredag var brand. Foto: Google Maps

Lagbygningen er lørdag fuldstændig nedbrændt, lyder det fra politiet. 

- Der er brandtomt. Man kan stadig lugte branden, når man kommer nede ved Strandvejen, siger vagtchefen.

Østjyllands Politi fik meldingen om branden fredag klokken 17.49.

01:29

Vores udsendte reporter kunne fredag fortælle om store flammer og kraftig røgudvikling på havnen i Aarhus.

Luk video