Stor brand på havnen i Aarhus er under kontrol

Fredag sidst på eftermiddagen udbrød der brand i en bygning på havnen i Aarhus. Branden udviklede sort røg, som kunne ses fra det meste af byen

Branden, der udbrød på havnen i Aarhus fredag sidst på eftermiddagen, er nu slukket. Det oplyser John Korsbak, der er indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen, til TV2 ØSTJYLLAND.

- Branden er slukket, men der er nogle ildlommer hist og pist, og bygningen er delvist styrtet sammen. Vi har nogle sikkerhedsmæssige faktorer, vi lige skal have styr på, inden vi kan komme ind og rydde op. 

VIDEO: Indsatsleder John Korsbak kommer med seneste nyt om branden på Aarhus Havn. 

Bygningen på Sydhavnsgade på havnen i Aarhus var overtændt, og udviklede meget, sort røg. Derfor valgte myndighederne at udsende en beredskabsmeddelelse for at advare borgere i området om røgen. Kort før klokken 21 fredag havde John Korsbaks folk dog fået branden under kontrol, så Beredskabsstyrelsen kunne udsende en afvarsling. Derfor er det nu atter sikkert at færdes i området. 

Melding om person i bygningen

Da Østjyllands Brandvæsen fik de første henvendelser, var der meldinger om, at en person skulle befinde sig i bygningen.

- Der var forlydender om, at der skulle være en person, der råbte derinde. Da vi kom frem, var personen dog kommet ud derfra, siger John Korsbak.

VIDEO: Branden udvikler kraftig, sort røg. 

Østjyllands Politi fik meldingen om branden fredag klokken 17.49. De bekræfter, at branden kun har medført materielle skader. 

- Ingen personer er kommet til skade, siger vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

 

Omkringliggende bygninger sikret

Da brandfolkene havde sikret sig, at der ikke var nogen personer i bygningen, gik arbejdet med at sikre det omkringliggende industriområde i gang. 

- Vi har koncentreret os om, at der ikke skulle komme en brandspredning til andre bygninger, siger indsatsleder John Korsbak.

Han fortæller, at der ikke fare for andre bygninger. 

Ifølge John Korsbak er der stadig 24 brandfolk på stedet. Lige nu er de i gang med efterslukningen af branden i den gamle industribygning, som indeholdt halm.

- Vi har fået frivillige fra Østjyllands Brandvæsen til at komme med lys og til at pumpe vores trykflasker op, som røgdykkerne bruger.

Det er her ved Sydhavnsgade i bunden af Jægergårdsgade, at der fredag er brand.
Det er her ved Sydhavnsgade i bunden af Jægergårdsgade, at der fredag er brand. Foto: Google Maps

 

20200513-145410-3-1920x1920we

play Borgmester indrømmer: - Beslutning om ekstra grødeskæring gik for stærkt

010321 Corona-dødsfald vtr 19.30.00_00_55_04.Still002

play Annettes mand og mor døde med COVID-19: Vil have datter med diabetes vaccineret nu

værtshus Vores Sted Nørregade Aarhus

For fem måneder siden var smitten som i dag, men alt var åbent - tog vi fejl dengang eller gør vi det i dag?

010321 Genåbning 17-18 VO.00_00_37_16.Still001

Første dag med genåbnede butikker: - Vi trænger til at komme ud

Lars Østergaard influenza

Overlæge: Om en uges tid kan smittetal begynde at stige

Gudenå Renseanlæg

Politikere i kovending til en halv milliard: Naboerne jubler