Stor politiaktion ved Bazar Vest
Betjente er rykket talstærkt ud
6. sep 2013, kl. 16:18
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi rykkede fredag eftermiddag talstærkt ud til Bazar Vest i det vestlige Aarhus.
Ifølge TV 2 | ØSTJYLLANDs reporter på stedet placerede politiet betjente ved samtlige indgange til bazaren.
Derudover var der adskillige patruljevogne og politihunde på stedet.
-Vi er derude i forbindelse med en aktion. Vi har en mistanke om, at en eftersøgt person befinder sig derude. Ham vil vi gerne have fat på, siger politiets vagtchef til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Aktionen fandt sted kort efter kl. 15 fredag eftermiddag.